Læger til regeringen: Vi har ikke brug for politiske panikløsninger

DEBAT: Statsministerens nye regeringsudvalg bør inddrage fagfolket i forberedelsen af et nyt sundhedsudspil, så det ikke ender i reformlammelse af hele sundhedsvæsenet, skriver Andreas Rudkjøbing fra Lægeforeningen.

Af Andreas Rudkjøbing
Formand for Lægeforeningen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerede tirsdag 4. september på et pressemøde, at regeringen har nedsat et udvalg med en række ministre, der på seks uger ”skal forberede hele sundhedsudspillet”.

Her må jeg antage, at der er tale om den sundhedsreform, hvis komme statsministeren har bebudet igennem flere måneder.

Indtil videre har det skortet på detaljer om reformen og mest handlet om, at der skal komme en ny, stor reform som afløser for den strukturreform, der for godt ti år siden skabte regionerne. I øvrigt med Lars Løkke Rasmussen for bordenden.

Løsningen opfindes ikke på seks uger
Der er naturligvis ikke noget i vejen med at nedsætte udvalg. Særligt ikke når det gælder vores allesammens sundhedsvæsen.

Men det undrer og overrasker mig, at statsministeren nedsætter et regeringsudvalg så tæt på en varslet udmelding om en sundhedsreform. Seks uger er ikke lang tid til at gå ting efter i sømmene og dernæst forberede et udspil, som skal levere langtidsholdbare løsninger for både patienter, læger og andre sundhedsprofessionelle.

Det forpligter, når man italesætter forandringer, som en stor reform, der skal kunne holde i mindst ti år. Og er der noget, sundhedsvæsenet ikke har brug for, er det politiske panikløsninger.

Derfor vil jeg opfordre det nye tværministerielle udvalg til hurtigst muligt at søge eksperthjælp hos fagfolk. For når de kun har seks uger til at forberede hele sundhedsudspillet, er der et akut behov for at inddrage læger, regioner og kommuner i arbejdet.

Der kræves selvsagt en tilbundsgående analyse og vurdering af, hvilke konsekvenser det vil få, hvis man gennemfører en meget omfattende reform og eksempelvis afskaffer regionerne. Djævlen ligger som bekendt i detaljen, og detaljer er der rigtigt mange af i et så komplekst system som det danske sundhedsvæsen.

Risiko for reformlammelse
Men hvis ministrene trods denne opfordring vælger ikke at få hjælp til analysearbejdet fra eksperter i sundhedsvæsenet og dets organisering, vil jeg gerne komme med en konkret advarsel: Der går både penge, tid og personaleressourcer til at gennemføre en ny struktur i en tid, hvor sundhedsvæsenet er presset til det yderste.

Man risikerer kort sagt at reformlamme sundhedsvæsenet, og det kan ingen være tjent med. Hverken patienterne eller vi sundhedsprofessionelle.

Samtidig er der – nu, hvor der bliver talt så meget om strukturen – en overhængende fare for, at ministrene overser det egentlige problem. Nemlig det, at sundhedsvæsenets ressourcer ganske enkelt ikke matcher opgaverne.

Afdelinger slås med overbelægning, der mangler speciallæger i blandt andet psykiatrien og almen praksis, og stadig flere patienter kommer til i de kommende år. Hertil kommer de udfordringer med dårlige it-systemer, som mange af vores medlemmer dagligt trækkes med.

Det er det pres på sundhedsvæsenet, som er relevant for ministrene at diskutere og finde løsninger på. For der er behov for reelle investeringer til udvikling af sundhedsvæsenet.

Forrige artikel Sygeplejersker: Det er dyrt at spare på sygepleje i kommunerne Sygeplejersker: Det er dyrt at spare på sygepleje i kommunerne Næste artikel Danske Tandplejere: Kommunerne skal prioritere de ældres tandpleje mere Danske Tandplejere: Kommunerne skal prioritere de ældres tandpleje mere
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.