Læger og sygeplejersker til Psykiatrisk Selskab: Ny psykatri-model øger tværfaglig behandling

Dansk Psykiatrisk Selskab kritiserede for nylig den nye F-ACT-model i psykiatrien for ikke at inkludere kontaktpersoner. Men den nye model har løftet kvaliteten og skabt stor tryghed for patienterne, skriver cheflæger og chefsygeplejersker fra Region Hovedstadens Psykiatri.

Af Nina Staal m.fl.
Se faktaboks for alle afsendere

Fredag 2. marts bragte Altinget et debatindlæg forfattet af repræsentanter for Dansk Psykiatrisk Selskab; Merete Nordentoft, Mikkel Vossen Rasmussen og Lene Høgh. I debatindlægget kritiserer de tre, at en stor del af de ambulante patienter i psykiatrien mødes af behandling, der tager udgangspunkt i F-ACT-modellen (Flexible Assertive Community Treatment) og ikke af tilbud, hvor patienten har en fast kontaktperson.

Påstanden er, at vi med F-ACT-modellen indfører et systematisk brud på den vigtige kontinuitet og tillid.

Vi er enige med debattørerne i, at kontinuitet, sammenhæng og tryghed er fundamentet for behandling af patienter med psykiske lidelser. Af samme grund er det et vedvarende indsatsområde i Region Hovedstadens Psykiatri.

Ny model har løftet kvaliteten
F-ACT-modellen opererer med faste kontaktpersoner og sikrer samtidig muligheden for at intensivere behandlingen, når en patient er ustabil. Det sker ved, at patientens kontaktperson bringer det tværfaglige team af specialister i spil – læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, psykologer, recovery-mentorer og socialrådgivere – så flere kan støtte patienten i den ustabile periode.

Dette er noget helt nyt og banebrydende, som ikke alene har løftet kvaliteten af behandlingen, men også har sikret, at patienterne får den nødvendige behandling, når de har brug for den – uden at være afhængige af, om den faste kontaktperson er til stede.

Ved at organisere fagpersonerne i teams, der arbejder tæt sammen og dagligt koordinerer behandlingen omkring en patient, sikrer vi et forløb med kvalitet, fleksibilitet og kontinuitet. Samtidig undgår vi at skabe et system, hvor behandlingen er afhængig af én enkelt medarbejder.

{{toplink}}

Med teams kan vi navigere uden om de udfordringer, der opstår, når en medarbejder af forskellige årsager ikke er til stede. Vi undgår, at patienten skal tilpasse sig vores kalendere og arbejdstider og gør det nemt for patienter og pårørende at bede om mere støtte.

Med F-ACT-modellen skaber vi et system, hvor patienten kan få hjælpen, når patienten har brug for det. Samtidig styrker vi behandlingen ved at basere den på flere behandleres vurderinger og gensidigt supplerende kompetencer.

Patienter oplever stor tryghed
Der er altså velfunderede årsager til, at vi i Region Hovedstadens Psykiatri har valgt at implementere F-ACT-modellen.

Vi har undersøgt tilfredsheden blandt patienter og pårørende, og det viser sig, at det er en rigtig vej at gå. Patienterne og deres pårørende oplever en stor tryghed i, at flere omkring dem arbejder sammen, og at de kan få kontakt til en fra teamet, når de har behov for det. En yderligere gevinst er, at patienten oplever, at behandlerne bidrager til at imødekomme patientens forskellige behov.

Også for medarbejderne er F-ACT -modellen en gevinst. Medarbejderne opnår en faglig tryghed i at arbejde sammen med kolleger om patienten. De ved, at der altid er en anden, der kan træde til under sygdom, kurser eller lignende. Den enkelte medarbejder har kolleger, der kender patienten godt. Det giver tryghed og mulighed for faglig sparring om fælles løsninger.

Et godt fundament
De fordele og den kvalitet, vi høster ved at bruge F-ACT-modellen, kan ikke ignoreres. Vi kan ikke gå tilbage til en forestilling om, at behandlingen skal gøres afhængig af enkeltpersoner. Vi skal sikre et system, hvor patienten er i centrum, og hvor patienten kan få behandling, når behovet opstår. Samtidig skal vores system være gearet til at modtage de cirka 7.500 nye henvisninger om året til F-ACT, som vi har i Region Hovedstadens Psykiatri.

Ved implementering af F-ACT-modellen har vi givet et markant løft til vores behandling. Vi skal blive ved med at forske i og udvikle vores behandling i F-ACT. Det gør vi eksempelvis med øget fokus på dobbeltdiagnosebehandlingen (patienter med samtidig psykisk lidelse og misbrug), screening for somatisk sygdom og ved at styrke beskæftigelsesindsatsen i samarbejde med kommunerne og udgående behandling på herberger og bosteder.

Men I vores optik er der ingen tvivl om, at F-ACT-modellen er et godt fundament for fremtidens ambulante psykiatri.

Forrige artikel Nordic Health Lab: Sundhedsfonden må ikke blive regeringens nye hockeystav Nordic Health Lab: Sundhedsfonden må ikke blive regeringens nye hockeystav Næste artikel Psykiatrifonden: Hvert kvarter får en dansker angst eller depression. Hvor længe skal vi vente på handling? Psykiatrifonden: Hvert kvarter får en dansker angst eller depression. Hvor længe skal vi vente på handling?
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.