Læger og psykologer: Henvisningskriterier forhindrer borgerne i at få den rigtige hjælp

De eksisterende tilbud til mennesker med mentale helbredsproblemer er ikke gearet til det behov, som danskerne har. Fremtidens nære sundhedsvæsen skal sikre hurtigere udredning og hurtigere behandling.

Vi er på gal kurs, når det handler om danskernes mentale helbred. Et stigende antal danskere udvikler lidelser som angst, depression og stress. Den Nationale Sundhedsprofil, der udkom for nylig, gav en alarmerede status.

17,4 procent af danskerne melder om mental mistrivsel. Det er en markant stigning fra den forrige undersøgelse i 2017, hvor tallet var 13,2 procent. Hver tredje kvinde og hver femte mand mellem 16-24 år rapporterer dårligt mentalt helbred. 

Som læger og psykologer står vi i frontlinjen i det allerede eksisterende nære sundhedsvæsen, og vi undrer os over, at det paradigmeskifte i forebyggelsen, der blev varslet forud for regeringens udspil til en kommende sundhedsreform, ikke havde større fokus på danskernes mentale sundhed.

Systemets utilstrækkelige behandling

Mental mistrivsel og psykiske lidelser er nogle af samfundets største problemer, og vi risikerer, at alt for mange mennesker lander på samfundets sidespor, fordi vi ikke sætter ind i tide.

Alt for ofte oplever vi, at hjælpen først er tilgængelig, når den psykiske lidelse har fået alt for godt fat og sat hverdagen over styr. Og alt for ofte er længerevarende psykisk lidelse årsag til, at mennesker mister tilknytningen til arbejdsmarkedet eller uddannelse.  

Vi er nødt til at erkende, at de eksisterende tilbud til mennesker med mentale helbredsproblemer kort sagt ikke er gearet til det behov, som danskerne har. Vi sætter ind for sent, behandlingstilbuddene er for dårlige, og patienterne venter for længe på at komme til.

Derfor har vi netop i samlet flok lanceret et katalog med forslag til, hvordan vi kan styrke indsatsen for borgere med nyopstået psykisk lidelse i det nære sundhedsvæsen. Der er behov for, at vi som samfund tager bedre hånd om de mennesker, vi ser i vores klinikker, og der er behov for at give dem bedre odds for at komme sig.  

Hurtigere behandlingsindsats

Når en borger rammes af psykisk lidelse eller eksempelvis stress, er det vigtigt hurtigt at få afdækket årsagen og få igangsat behandling. Hurtig behandling forebygger, at lidelsen forværres eller bliver kronisk og reducerer sandsynligheden for, at borgeren får behov for behandling i sygehuspsykiatrien.

Cirka hver femte patient i de praktiserende lægers konsultation kommer på grund af en psykisk lidelse, og for mange af dem er "tid" den største barriere i forhold til udredning, behandling og helbredelse. Vi skal sikre en hurtigere pejling af i hvilken retning, patienten skal henvises videre.

Derfor foreslår vi, at alle regioner – på lige fod med Region Syddanmark – indfører, at praktiserede læger skal have mulighed for at tilbyde tre krisesamtaler. Disse samtaler skal sikre hurtigere behandlingsindsats og kan også ”holde hånden under patienten”, indtil der er tid hos en psykolog eller psykiater.  

For at sikre at der er reel og lige mulighed for psykologbehandling, er der behov for at sikre, at den eksisterende psykologordning med 11 henvisningskriterier tilpasses de behov, som patienterne har. I dag skal man så at sige fejle det rigtige for at få hjælp.

Lider man af stress, belastningsreaktion, spiseforstyrrelse eller selvmordstanker kan man i dag ikke få en henvisning til psykolog, fordi det ikke er en af de 11 henvisningsårsager.

Derved er mange patienter i dag reelt udelukket fra offentlig psykologhjælp - med mindre de betaler selv, eller arbejdsgiveren træder til. Derfor foreslår vi, at henvisningskriterierne ændres til et behovskriterium, så det er sygdommens alvor, funktionspåvirkning og prognose, der afgør, om man kan få psykologhjælp.

Dokumenteret løsning

Samtidig skal der sikres et 'fast track' til praktiserende psykiatere, så patienter med nyopdaget psykisk lidelse kan få en hurtig vurderingssamtale hos en psykiater indenfor to uger. Vive har dokumenteret, at ordningen, som allerede fungerer i de tre jyske regioner, er til stor fordel for både patienter, almen praksis og for samfundsøkonomien.

De patienter, som modtager denne vurderingssamtale, har efterfølgende et langt mindre træk på sygehuspsykiatrien end patienter i kontrolgruppen. En udbredelse på landsplan vil derfor være med til at lette presset på sygehuspsykiatrien, fordi færre patienter får behov for at blive henvist dertil. 

I dag får hver syvende unge en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år. Der er kø til psykologhjælp og psykiatere, og i psykiatrien stiger antallet af patienter. Hvis vi vil knække de kedelige kurver og sikre et bedre liv til flere, så skal vi i fremtiden tænke både forebyggelse og behandling tæt på borgerne.

I primærsektoren ser vi den enkelte patient tidligt. Vi kan forebygge, udrede og behandle hurtigere samt samarbejde på tværs til gavn for patienten, men det kræver, at vi har de rigtige indsatser på hylderne, og at politikerne vil investere.

Set med vores øjne er investering i primærsektoren en nødvendig investering, hvis vi vil sikre at danskernes mentale helbredsproblemer ikke tager pusten fra vores samfund.

Derfor er det nødvendigt med større kapacitet og bedre geografisk fordeling af aktører i det nære sundhedsvæsen. Det vil sige flere praktiserende læger, flere praktiserende psykiatere og flere psykologipraksisser i de områder, hvor borgeren har langt til et sundhedstilbud. 

{{toplink}}

debat@altinget.dk