Læger og professor: Sundhedsprofessionelles mentale sundhed skal prioriteres. Vi har ikke råd til at lade være

Af Pernille Cedergreen, Doris Østergaard og Jacob Nielsen
Hhv. konstitueret cheflæge på Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling Gentofte, Herlev og Gentofte Hospital, professor hos Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES) samt overlæge og konsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Tilknytning, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i sundhedsvæsenet er en af tidens store udfordringer. Samtidig viser opgørelser fra blandt andre Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at den mentale sundhed for sundhedsprofessionelle i stigende grad er presset.

Vi er nødt til at erkende, at den første udfordring ikke løses uden at adressere den anden, og at vi er nødt til at arbejde med begge dele, for ellers går det i sidste ende ud over sikkerheden for patienter og borgere. Vi har i det danske sundhedsvæsen ikke været opmærksomme nok på, hvor stor sammenhæng der er mellem arbejdsmiljø og patientsikkerhed. Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det, uden at det kræver store investeringer.

Vi har udviklet og afprøvet en metode til at arbejde med mental sundhed for sundhedsprofessionelle. Metoden er implementeret blandt de 325 medarbejdere på Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev Hospital.

Vi ved, at godt kollegaskab er en af de vigtigste forebyggende faktorer mod mental belastning. Det viser faglitteraturen og erfaringer fra andre brancher som militær og politi. Vi har derfor arbejdet med at styrke kollegaskabet gennem kollegiale samtaler, systematik, fokus og ledelsesmæssig opbakning.

Kollegiale samtaler er sat i system
Det er en præmis, at man som ansat i sundhedsvæsenet er udsat for høje følelsesmæssige krav. Men det er også en præmis, at der er en sammenhæng mellem medarbejdernes mentale sundhed og den kvalitet og sikkerhed, patienter og borgere møder. Når du er mentalt presset, er din evne til at fungere optimalt og tage gode beslutninger udfordret, og det kan have konsekvenser for individ, team, organisation, økonomien og patientsikkerheden.

Ligesom personalet skal have de rigtige værnemidler i form af masker og handsker, skal de også have de rette psykologiske værnemidler. Derfor har et omdrejningspunkt i projektet været to typer samtaler: Den støttende, kollegiale samtale, som er en uformel samtale mellem to kollegaer, hvor den ene taler, og den anden forholder sig aktivt lyttende.

Den anden type samtale er defusing, som er en fortrolig samtale blandt flere, eksempelvis i et team, som afholdes umiddelbart efter en konkret, kritisk situation. Her er formålet blandt andet at få et fælles billede af forløbet samt dæmpe oplevelsen af belastning og vurdere, om der er brug for opfølgning.

De støttende samtaler og det øgede fokus på mental sundhed har båret frugt: En spørgeskemaundersøgelse før og efter projektet viser, at halvdelen af respondenterne nu er mere opmærksomme på kollegaers behov for at tale om vigtige emner.

En tredjedel mener, at projektet har medført øget kollegaskab i afdelingen, og 78 procent af medarbejderne, som har gennemført de støttende, kollegiale samtaler, har tilkendegivet, at de har haft stor eller meget stor betydning for dem. Derudover har projektet generelt øget lederes og ansattes opmærksomhed på at spørge ind til hinanden, lytte og give støtte.

Vi har ikke råd til at lade være
Det er vigtigt at understrege, at arbejdet med mental sundhed blandt de ansatte ikke kan stå alene. Det skal understøttes af ledelsesopbakning, herunder organisatoriske tiltag som prioritering af opgaver, fokus på kerneopgaver og medarbejderinddragelse.

På Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev Hospital er mental sundhed et fast punkt på ledermøder, og nye medarbejdere orienteres om, at der er et stort fokus på mental sundhed og en forventning om, at man siger til, hvis der er noget, som bekymrer. Det har været vores oplevelse, at det er blevet taget godt imod.

Rekruttering og tilknytning har rod i arbejdsmiljøet. Erfaringer fra projektet kan være med til at forbedre medarbejdernes mentale sundhed, så de får talt med en kollega eller får støtte på anden vis, inden vi når dertil, hvor det ender med en sygemelding, udbrændthed eller et valg om helt at forlade faget.

Potentialet er mindst lige så stort på andre typer afdelinger eller enheder, og metoderne vil kunne arbejdes ind i enhver organisationsstruktur. Der er tale om en relativt lille intervention, som kan have stor betydning for medarbejdernes trivsel og mentale sundhed, og dermed også for patientsikkerheden. Det kan ikke betale sig på nogen parametre at lade være.

{{toplink}}

debat@altinget.dk