Læger og patienter roser konkrete mål i økonomiaftale

ØKONOMIAFTALE: Regeringen og regionerne høster ros for at have sat mål om lavere dødelighed og færre fejl i økonomiaftalen for 2013.

Antallet af skader på patienter reduceres med 20 pct. over tre år. Sygehusdødeligheden (HSMR) reduceres med 10 pct. over tre år. Sådan lyder to af de mål, som regionerne i økonomiaftalen for 2013 har forpligtet sig til at arbejde hårdt for at nå.

Både Lægeforeningen og Danske Patienter roser regeringen og regionerne for for første gang at have sat konkrete mål for patientsikkerhed og kvalitet i en økonomiaftale.

Danske Patienter er fremme med den helt store ros af regeringen. Foreningens direktør, Morten Freil, mener, at sundhedsvæsnet hidtil i alt for høj grad er blevet målt og præmieret for at behandle flest mulige patienter.

Login