Lægemiddelvirksomhed: Hvorfor skal medicinudgifterne altid stå for skud?

Af Mads Tang Dalsgaard
Country director i Amgen Danmark 

’Ach, du lieber Augustin’.

Igen skal medicinudgifterne holde for i regionernes økonomidiskussion. Det er ganske vist.

Regionerne siger det jo igen og igen. Der skal fokuseres på de 13 procent af budgettet, som bruges på medicin. Og så er den ’høne barberet’. For det er ganske vist: 13 procent af budgettet er vigtigere end 87 procent af budgettet. Eller hvordan?

Styr på medicinudgifterne
Men faktisk er der godt styr på medicinudgifterne. I flere år har udgifterne ligget fladt. Og selvom udgiften til medicin stiger i 2014 og 2015, så er niveauet stadig under de 14 procent fra 2007. Derfor skulle man mene, at fokus ville være på anvendelsen af de cirka 90 milliarder kroner i budgettet, som ikke anvendes på medicin! Det er jo der, der virkeligt er nogle ’elefanter’ at gå efter, så flere patienter kan sikres et bedre og/eller længere liv.

Men nej. Fingrene peges igen mod lægemiddelindustrien og medicinpriserne? Jeg forstår ikke logikken, for vi vil jo have mest sundhed for pengene!

En anden tanke. Må medicinudgifterne kun udgøre en vis procentdel af udgifterne i sundhedsvæsnet? De seneste års fokus på produktivitetsstigning, pakkeforløb og screeninger har betydet, at det danske sygehusvæsen producerer mere, behandler flere og med højere kvalitet end tidligere. Og det koster selvfølgelig – også på medicinkontoen. Når flere behandles bedre og samtidig lever længere er det med til at øge udgifterne – også til medicin.

Mere sundhed for pengene
Det, vi betaler for medicin og hospitalsdrift, er jo ikke bare en udgift – det er en investering. Resultaterne er tydelige. Hjerte-kar-sygdomme er ikke længere den største dræber i Danmark. Medicinske og behandlingsmæssige fremskridt har nedbragt antallet af dødsfald af hjerte-kar-sygdomme med 75 procent på blot 20 år. På kræftområdet er antallet af dødsfald faldet med 15 procent de seneste 20 år – igen som resultat af bedre behandling og nye lægemidler.

Det presser selvfølgelig budgetterne – også i udgifter til medicin, men gevinsten er jo kæmpestor og til gavn for os alle.

Og når man peger fingre ad lægemiddelindustrien, så er det værd at ihukomme, at lægemiddelindustrien bidrager med en årlig eksport på 70 milliarder kroner til Danmark! Så eksporten er fem gange så meget værd som regionernes udgifter til medicin. Det er ganske vist.

Lige nu skal flere regioner spare millioner på budgettet for at finde midler til behandling af hepatitis C-patienter med ny medicin, som nok er dyr, men som udgør et behandlingsmæssigt tigerspring for patienterne.

Til gavn for patienter og samfund
Og her har vi en del af problemet – alle taler om prisen på medicinen, men ingen nævner, hvilken værdi det har at behandle patienter – både for patienten og for samfundet.

Hvis behandlingen skaber stor værdi for patienterne, så har den også stor værdi for samfundet – og den skal vi selvfølgelig betale for.

Vi skal da bruge de løsninger, der giver mest værdi for patienterne og for samfundet – på tværs af sektorer.

At pengene bruges i en sektor og spares i en anden skal ikke være nogen hindring. Og så kan det sagtens være, at udgifterne til medicin lander et andet sted end 12-13 procent af de samlede udgifter. Det afgørende for mig er, at patienterne får hurtig adgang til ny og bedre behandling, der giver de bedste resultater. Derved får vi mest og bedst sundhed for pengene.

 

debat@altinget.dk