Lægemiddelproducent: Life science kræver risikovillig kapital
DEBAT: Der er brug for risikovillige investeringer i biotekvirksomheder. Derfor bør regeringen sætte fokus på løsninger for at øge den risikovillige kapital i den kommende life science-strategi, skriver Richard Wright, administrerende direktør i Roche A/S.
Af Richard Wright
Administrerende direktør, Roche A/S
Én. Så mange børsnoteringer af danske life science-virksomheder var der i Danmark i 2017. Modsat vores naboland Sverige, som havde 36 børsnoteringer i selvsamme år. Det bør vække bekymring.
Det har længe været anerkendt, at dansk life science har et højt internationalt niveau. Vi har mange dygtige forskere. Vi har lovende talenter med mange spirende ideer. Og vi har gode rammevilkår fra politisk side.
Danmark er helt i top, når vi sammenligner vores life science-industri med andre lande. Men på ét område halter vi bagefter – nemlig når det drejer sig om etablering af nye succesfulde life science-virksomheder. Og det er ikke bare vores svenske naboer, vi halter efter, men en lang række life science-nationer.
Spørgsmålet er, hvad det skyldes?
Netop lægemiddelindustriens tidlige fokus på biotek var en vigtig grund til, at der i 1990’erne udviklede sig en dansk biotekklynge.
Virksomheder blev etableret med afsæt i viden og teknologi fra industrien og i den offentlige forskning.
Perioden 1999-2002 var særlig betydningsfuld, hvor der i gennemsnit blev etableret cirka 10 biotekvirksomheder årligt i hovedstadsregionen, og hvor den samlede kapital fra danske biotekfonde steg fra cirka 1 milliarder kroner til cirka 6 milliarder kroner.
Mangel på kapital gør det svært at udvikle i life science-industrien
I dag er den største udfordring mangel på tilstrækkelig risikovillig kapital til at hjælpe tidlig forskning samt spirende uprøvede ideer i life science-industrien.
Ventureinvesteringer i dansk life science er faldet til en tredjedel af niveauet i 2006-07.
I dag er der primært to aktører, der investerer i biotekvirksomheder i seed-fasen. Vilkårene på dette område er dårligere, end de var for 10-15 år siden.
De danske innovationsmiljøer, som staten har etableret for at styrke adgangen til kapital i unge teknologivirksomheder, er stoppet med at investere i rød biotek.
Det skyldes de lange udviklingstider inden for biotek og de meget store udgifter forbundet med at bringe eksempelvis nye lægemidler på markedet.
Billedet er det samme for finansieringsmulighederne i den sene fase af virksomhedernes vækst.
Den danske fondsbørs er en væsentlig forhindring for lovende danske biotekvirksomheder. Der mangler investorer, der er parate til at satse på de nye biotekvirksomheder.
International pharma vil gerne, men har ofte behov for øvrig medfinansiering for at dele risici.
Kig til udlandet kan give inspiration til fremtiden
Kigger vi på Sverige, er der en helt anden investeringskultur, hvor private aktører fylder meget mere i de små og mellemstore biotekvirksomheder. Det har været hovedårsagen til, at en lang række danske virksomheder er rejst til Sverige for at blive børsnoteret over de senere år.
I november vedtog regeringen, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti en ny erhvervs- og iværksætterpakke, der skal styrke danske virksomheder i at vokse sig større, og Novo Nordisk Fonden har i december etableret BioInnovation Institute med det formål at bane vejen for mange flere start-ups inden for life science.
Disse er positive tiltag for at sikre mange flere start-ups i life science-industrien.
Vi opfordrer regeringen til i den kommende life science-strategi at sætte fokus på løsninger for at øge den risikovillige kapital.
Og for at styrke adgangen til flere offentlige tilskudsmidler for biotekvirksomheder, så vi forhåbentlig kan opretholde vores position som en af de førende life science-nationer i fremtiden.
Tandplejere: Tandlægerne må kigge ud over lupbrillekanten
Venstre til Socialdemokratiet: Hvilke patienter vil I nedprioritere?
