Lægemiddelindustrien: Åbenhed om data giver patienterne værdi

Af Ida Sofie Jensen
Koncerchef i Lægemiddelindustriforeningen

Data skal være valide og retvisende. Det er forudsætningen for, at vi har tillid til dem.

Hvis data giver et forkert eller skævvredet billede, mister de deres værdi med det samme. Det gælder generelt – og ikke mindst på lægemiddelområdet. Kun gennem åbenhed kan vi skabe og sikre tillid til, at data er retvisende.

Manglende tillid til data bør dog ikke være ene om at styre vores ønske om åbenhed.

Åbenhed fra myndigheder og virksomheder
Både myndigheder og virksomheder skal være åbne om, hvilke data de indsamler om den enkelte borger, og om hvordan indsamlede data både opbevares og anvendes.

Når det gælder kliniske lægemiddelforsøg, har alle involverede et særligt ansvar for at bidrage til sikring af åbenhed og tillid til de lægemidler, som markedføres på baggrund af data fra kliniske forsøg.

Og derfor er der de senere år iværksat en række tiltag fra både politikere, myndigheder og lægemiddelindustri, der alle øger åbenheden om kliniske forsøg – hvor de foregår, hvem der gennemfører dem, og ikke mindst hvilke resultater de giver.

Lægemiddelindustrien har aktivt støttet bestræbelserne for mere åbenhed. Senest har medlemmerne af de europæiske og amerikanske lægemiddelindustriforeninger påbegyndt øget deling af data med kvalificerede forskere – helt ned på både studie- og patientniveau. En åbenhed, der i øvrigt rækker videre, end lovgivningen på området foreskriver. En åbenhed, som i praksis imødekommer forskernes ønsker.

Offentlig og privat forskning supplerer hinanden
Ligesom det giver værdi, at forskere i det private erhvervsliv kan få indsigt i den viden, der ligger gemt i offentlige sundhedsdata – det kan for eksempel være med til at effektivisere udviklingen af nye innovative lægemidler og bidrage til en sikker anvendelse af de nye lægemidler – så anerkender virksomhederne også, at det giver værdi, at offentlige forskere kan få adgang til virksomhedernes data og resultater fra kliniske lægemiddelforsøg.

Virksomhederne gennemfører primært kliniske forsøg med henblik på at tilvejebringe dokumentation for nye lægemidlers effekt og sikkerhed – dokumentation, som sendes til myndighederne. Offentlige forskere kan derimod anvende virksomhedernes data til f.eks. at få idéer til nye virkninger og anvendelser af kendte lægemidler. Derved kan den offentlige og private forskning supplere hinanden.

Ikke uden udfordringer
Selvfølgelig er den øgede åbenhed omkring data og resultater fra kliniske forsøg ikke uden udfordringer. Centralt står, at patientdata er fortrolige, og enhver videregivelse skal derfor ske i anonymiseret form samt respektere patienternes samtykke til deltagelse i det kliniske forsøg.

Herudover skal det bemærkes, at det i dag primært er virksomhedernes konkurrenter, der ønsker indsigt i data fra kliniske forsøg – ikke offentlige forskere. Der er således tale om et område, hvor interesser og beskyttelseshensyn ift. både patienter, forskere og virksomheder skal imødekommes på en balanceret vis. Det skal sikres via lovgivning og udvikling af konkrete samarbejdsmodeller – her er vi nået rigtig langt.

Åbenhed om virksomhedernes kliniske data er dels vejen til at skabe tillid til data, dels vejen til at skabe ny viden og ny værdi for patienterne. I debatten om åbenhed har mistroen til virksomheder og myndigheder fyldt meget. Hos nogle alt for meget. Mistroen har været skadelig, det har fordrejet debatten, og det har på ingen måde gavnet patienterne. Skal øget brug af sundhedsdata – både de offentlige og de private – give værdi, skal vi have rettet fokus mod sikring af kvalitet og mod ny forskning, der giver perspektiver for ny og bedre patientbehandling.

debat@altinget.dk