Læger til S og V: Det er ikke nok at følge med demografien
DEBAT: Det er på tide, at politikerne erkender, at det kræver højere vækst i sundhedsvæsenets økonomi, hvis man vil følge med udviklingen i både demografi og teknologi. Valgkampens løfter fra S og V dækker kun akkurat udgifter til flere ældre, skriver Lægeforeningen.
Af Andreas Rudkjøbing
Formand, Lægeforeningen
Både Venstre og Socialdemokratiet har nu fremlagt deres politik på velfærdsområdet.
Venstre med det såkaldte 'Velfærdsløfte' og Socialdemokratiet med udspillet 'Velfærd først i hele Danmark'.
Socialdemokratiet foreslår en ny velfærdslov i Danmark, som skal sikre, at økonomien automatisk følger med, når vi bliver flere børn og ældre.
Venstre vil løfte velfærden, så den krone for krone følger med de stigende udgifter til blandt andet flere børn og flere ældre hvert år frem mod 2025.
Andre udgifter
At disse to store partier har fået øjnene op for konsekvenserne af demografien, er godt.
Det kvitterer jeg for, og det er et godt grundlag for den nødvendige politiske diskussion af, hvordan vi sikrer de mange nye patienter behandling i de kommende år.
Men er det nok at følge demografien?
Nej, det er det desværre ikke.
Der er andre udgifter, som vi er nødt til at forholde os sig til. Berlingske har malende beskrevet netop det i artiklen 'Patienter og personale i fælles opråb: Send mange flere penge til de syge – ellers går det grueligt galt'.
Viderefører status quo
At lade pengene følge med de flere ældre og børn, som vi bliver i Danmark, er at videreføre status quo.
For sundhedsvæsenets vedkommende svarer det omtrent til at sige, at vi for fremtiden kun kan bruge de behandlinger og teknologier, som vi kender til nu.
Der vil nemlig ikke være råd til at tage nyudviklede og til tider dyre behandlinger til eksempelvis kræftpatienter i brug, så sundhedsvæsenet i 2025 kan kun det samme som sundhedsvæsenet i 2019.
Næppe ønskværdigt, vel?
Markant økonomisk løft er tiltrængt
I 00'erne blev der investeret meget i sundhedsvæsenet. Men nu er det en helt anden virkelighed.
Sundhedsvæsenet trænger til et markant økonomisk løft efter knap et årti, hvor de tilførte midler langtfra har stået mål med opgavemængden.
Sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen har sågar lavet en analyse, der i Altinget viser decideret underfinansiering af sundhedsvæsenet fra 2010.
I dag kæmper sundhedsvæsenet med overbelægning på medicinske afdelinger. Samtidig er psykiatrien hårdt ramt af mange års politisk underprioritering.
Ofte ser læger sig nødsaget til at udskrive patienter, før de er færdigbehandlede, ligesom de ofte må afvise patienter, der har brug for at blive indlagt.
Vis rettidig omhu nu
Det er nu, der skal udvises rettidig omhu, hvis sundhedsvæsenet om fem, ti og 15 år skal have ressourcer til at behandle de mange flere patienter i fremtiden.
Hvis man kun følger demografien, vil det gradvist give et ringere sundhedsvæsen til borgerne.
Lægeforeningen anbefaler, at sundhedsvæsenets økonomi skal vokse med omtrent to procent om året til år 2025.
Det svarer til cirka tre milliarder kroner i begyndelsen af perioden og stiger til cirka fire milliarder kroner i slutningen i takt med den generelle udvikling.
Og det er faktisk, hvad det kræver af ressourcer, hvis man vil følge med udviklingen i demografi og teknologi.
Vi håber på en politisk erkendelse af det uanset udfaldet af folketingsvalget.
Danske Regioner: Nyt behandlingsråd må ikke blive et Medicinråd+
Region og FOA: Sundhedssystemet har været flygtigt omtalt i valgkampen
