Lægeforeningen: Flere penge til sundhedsvæsenet er helt afgørende
DEBAT: Det er helt afgørende, at regeringen fortsætter med at finansiere ekstra penge til sundhedsvæsenet de kommende år, skriver formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.
Af Andreas Rudkjøbing
Formand for Lægeforeningen
Det er utroligt positivt, at vi kan have en debat om fremtidens sundhedsvæsen, hvor en lang række organisationer og aktører aktivt kommer på banen med idéer og udspil.
Ikke kun læger, men også andre sundhedsprofessionelle plus KL og Danske Regioner er ambitiøse på sundhedsvæsenets vegne. For patienternes skyld skal vi være ambitiøse.
Og der er et stort behov for, at vi kommer videre med diskussionerne af, hvor vi skal hen med sundhedsvæsenet.
Et opgør med ulighed i sundhed, mere sammenhæng og nærhed i sundhedsvæsenet og en styrkelse af det nære sundhedsvæsen til gavn for patienterne er blandt de indlysende opgaver, der skal tages fat på.
Vi skal sikre, at sundhedsvæsenet går på to stærke ben i form af en stærk praksissektor og en stærk hospitalssektor.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har signaleret, at der kommer en proces, hvor sundhedsaktørerne inddrages forud for en sundhedsaftale.
I Lægeforeningen bakker vi naturligvis op om, at sundhedsministeren vil inddrage læger og andre relevante aktører i processen.
Det er indlysende vigtigt med et gennemtænkt udspil til en sundhedsaftale. Og vi er klar til at tage den dialog.
Underfinansieret i årtier
Der er brug for en plan for det samlede sundhedsvæsen, som tager fat om, hvordan vi sikrer kvalitet, kapacitet og kompetencer – og finansiering. For vi kommer ikke uden om at tale om penge. Det er et uomgængeligt faktum, at den udvikling, som skal til, er afhængig af flere ressourcer.
I stort set hele det forgangne årti har skiftende regeringer underfinansieret sundhedsvæsenet. Der har ganske enkelt været for få ressourcer til de mange, store opgaver.
Derfor oplever vi i dag overbelægning på medicinske afdelinger landet over, psykiatrien er stadig presset i bund efter mange års politisk underprioritering, og der er en udbredt mangel på speciallæger på tværs af specialer.
De offentlige sygehuse har måttet sige farvel til mere end 1.000 såkaldt patientrettede medarbejdere – altså de mennesker, som tager hånd om patienterne – samtidig med, at antallet af patienter med behov for hjælp bare bliver ved med at stige.
Regeringen skal holde dampen oppe
Fra lægeside var vi opmuntrede, da den nye finanslov for 2020 faldt på plads. Samlet bidrager den nye finanslov og økonomiaftalerne med Danske Regioner og KL nemlig med knap tre milliarder kroner til sundhedsvæsenet i år.
Det er samlet set tæt på det niveau, Lægeforeningen og flere eksperter vurderer er nødvendigt for at kunne tage hånd om både det stigende antal patienter og have råd til at tage nye, dyre behandlinger i brug.
Men det er helt afgørende, at regeringen holder dampen oppe og fortsætter i det spor i de kommende år. For dybest set er der tale om, at de ekstra ressourcer, som er afsat i denne omgang, kun lige tager højde for de flere opgaver, som vi skal løse på afdelingerne og i praksis.
Det er barske betingelser, som en handlingsplan også skal tage højde for. Vi har brug for en god og fagligt velfunderet plan – og vi har brug for penge til at gøre den til virkelighed.
Professor: Datamangel vil give behandlingsrådet problemer
Brugernes Akademi til Heunicke: Inspirationskataloger løser ikke udsattes sundhedsproblemer
