LA Ungdom: Der er brug for et opgør med velfærdsstatens tillidsfattige regeltyranni
DEBAT: Alt for mange mennesker, der har brug for statens hjælp, får ikke den hjælp, de har brug for. Mindre stat og mere privatisering er løsningen, skriver politisk formand i Liberal Alliances Ungdom.
Af Simon Fendinge Olsen
Politisk formand, Liberal Alliances Ungdom
Alle er lige, i hvert fald for staten. Den parole hører man, fra man starter i den kommunale folkeskole, til man dør på det offentlige sygehus.
Desværre har politikerne i deres ekstreme lysten efter bureaukrati skabt et monster, hvor kun de stærkeste kommer med toget, og de mennesker, som staten burde være til for, bliver efterladt på perronen.
De ressourcestærke klager
I april 2019 søgte jeg om tilskud i forbindelse med sukkersyge, et umiddelbart værdigt formål. Selv som moderat tålmodig bliver man skræmt af den voldsomme blanket.
Denne del af processen kan dog klares uden yderligere dehydrering. I en periode på over et år herefter fulgte en juridisk kamp, der kan få selv den koldeste hånd til at få en dårlig smag i munden.
Til sidst lykkedes det. Ikke på baggrund af kommunen, men på baggrund af en klage til Ankestyrelsen. En styrelse, der omgør 46 procent af klagesagerne på voksenhandicapområdet – og i forvejen er det forventeligt, at primært de ressourcestærke klager.
Offentlig tillidskrise
Og netop dér opstår problemet. For som jyde fra handelshøjskolen med en kæreste med to juristforældre, er mine muligheder for støtten gode.
Men for de mennesker, der for alvor har brug for det, og som for alvor er på bunden af samfundet, er der ikke den samme hjælp at hente.
De borgere, der på baggrund af voksenhandicap for manges vedkommende er endt på bunden af samfundet. I et forsøg på at forhindre rovdrift på systemet – man kunne fristes til at kalde det for en offentlig tillidskrise – har man skabt et system, som man skal have adgang til jurister for at forstå.
For nok taber man en masse mennesker på gulvet i forvejen. Nok taber man stofmisbrugere, hjemløse og andre åbenlyse tilfælde på gulvet i et bureaukratisk helvede – både kommunalt og nationalt.
Men man taber også de mange danskere, der har brug for hjælpen, være den sig offentlig eller privat. Det gør man, fordi man har skabt et teknokratisk monster, der skal tilgodese de mange, men taber de få, der er vigtige.
Mindre stat og mere privatisering
For mig er løsningen klar – en mindre stat, mere privatisering, målrettet hjælp. Det er trods alt nemmere at vende en kajak end et krydstogtskib.
Men hvis man mener, at staten skal indover, findes der også rigeligt med løsninger.
Et opgør med universalismen i ydelser og hjælp, en afskaffelse af bureaukratiet, en øget indsats overfor de svageste, og frem for alt et opgør med det tillidsfattige regeltyranni, som er udsprunget af velfærdsstaten.
Det skylder vi de svageste i samfundet, de næste generationer, de kolde hænder, de varme hænder og de mennesker, for hvem støtten ikke er forskellen på et godt og et glimrende liv, men forskellen på et godt og et skidt.
Lektor: Disse præmisser er afgørende, hvis nærhedsreformen skal virke
Lægeformand med opfordring til Heunicke: Beskyt patienter mod farlig alternativ behandling
