Kræftens Bekæmpelse: Vi kan gøre meget for at færre får kræft

DEBAT: Der er meget, vi kan gøre for, at færre får kræft, at flere overlever kræft, og alle får det bedst mulige liv med og efter kræft, skriver Jesper Fisker fra Kræftens Bekæmpelse.

Af Jesper Fisker
Direktør for Kræftens Bekæmpelse

Da jeg var barn, fik hver fjerde kræft. Når jeg bliver gammel, er det halvdelen af os, der får kræft.

Cirka hvert kvarter får en dansker at vide, at han eller hun har fået kræft – døgnet rundt, året rundt.

Men heldigvis har vi forskningen!

Ved at udvikle nye metoder til at opspore kræft, nye måder at behandle kræft og ny viden og erfaring med at få et godt liv efter kræft, sikrer vi flere og flere muligheder for de flere end 100 danskere, der netop i dag får at vide, at de har kræft.

Fire ud af ti tilfælde kan forebygges
Forskning viser, at fire ud af ti kræfttilfælde kan forebygges, hvis vi helt kan undgå de risikofaktorer, vi ved kan give kræft. Det gælder ikke mindst rygning.

Livmoderhalskræft er en af de forebyggelige kræftsygdomme, der stort set kan udryddes helt med HPV-vaccination og screening.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har netop lanceret en indsats, der har som formål helt at udrydde livmoderhalskræft på verdensplan.

Et andet af de store gennembrud i forskningen i de senere år er immunterapi, som blev tildelt Nobelprisen i medicin i år.

Immunterapi giver patienter med modermærkekræft, urinblærekræft og lungekræft nye muligheder og helbreder faktisk nogle af de patienter, hvis kræftsygdom har spredt sig så meget, at de for få år siden ville være døde af det.

I Kræftens Bekæmpelse støtter vi flere, vigtige forskningsprojekter i immunterapi og har blandt andet taget initiativ til et nationalt center for immunterapi, hvor de ypperste eksperter på området arbejder sammen om, at ny forskning og ny viden kommer patienter i hele landet til gode.

Det nytter at forske
Også forskning i - og klinisk afprøvning af - præcisionsmedicin har et stort potentiale.

Med den metode målretter vi behandlingen mod den specifikke biologiske defekt i kræften, uanset hvilket organ kræften er opstået i, og det åbner igen for store muligheder.

Der er meget, vi kan gøre for, at færre får kræft, at flere overlever kræft, og alle får det bedst mulige liv med og efter kræft.

Det er Kræftens Bekæmpelses ambition, og vi bruger hvert år over 60 procent af de indsamlede midler til forskning. Stort set resten bruger vi på forebyggelse og støtte til patienter og pårørende.

Det er befolkningens fortjeneste, at det kan lade sig gøre, og det er jeg både meget stolt over og meget taknemmelig for.

Det giver håb at vide, at der er noget, vi kan gøre. Det nytter at forske. Og det nytter at støtte.

Forrige artikel Diabetesforeningen: Forskelsbehandling giver mere lighed i sundhed Diabetesforeningen: Forskelsbehandling giver mere lighed i sundhed Næste artikel Hospitalsdirektør: Sygeplejersker flygter – efteruddannelse er kuren Hospitalsdirektør: Sygeplejersker flygter – efteruddannelse er kuren
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.