Kost & Ernæringsforbundet: Lyt til os frem for stjernekokke

DEBAT: Bloggere, instagrammere og stjernekokke bliver omtalt som kosteksperter, men ved sjældent, hvad de taler om. Derfor bør man lytte til professionelle, hvis man vil have viden om kost, ernæring, sundhed og trivsel, mener Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet.

Af Ghita Parry
Formand for Kost & Ernæringsforbundet

Vi ser dem igen og igen. De såkaldte ’kosteksperter’. Det er bloggere, instagrammere, stjernekokke, selvlærte, kursuskometer og damebladsskribenter. Det er langt fra dem alle, der rent faktisk ved, hvad de taler om.

At have taget et kursus på nogle uger, gør dig ikke til ekspert. At have en lang rejse med vægttab bag sig, ej heller. Jeg nærer stor respekt for dem, der tager skeen i den anden hånd – så at sige – og gør op med dårlige vaner og får trivsel og velvære i bytte.

Den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession består af mennesker, der har taget en årelang uddannelse. Det er uddannelser, hvor evidensbaseret viden om mad, måltider og ernæring er grundlaget for fagligheden.

Kokke er ikke kosteksperter
Det er alt lige fra ledere med bund i fagligheden til de dygtige professionelle, der tilbereder lækker og sund mad, samt de professionelle, der sundhedsfremmer, vejleder og behandler med mad og måltider.

Kokke kan mange ting – og vi kan lære meget af dem. Men de er ikke – og bliver aldrig – eksperter i kost og ernæring. Det samme gælder for sygeplejersker og andre faggrupper, fra hvem vi hører, at de kan spotte eksempelvis underernæring med det blotte øje.

Når fagfolk fra vores profession udtaler sig, gør de det med baggrund i viden. De gør det med baggrund i officielle anbefalinger og retningslinjer som de ti kostråd og de nordiske næringsstofanbefalinger. Bag dem ligger faglighed og viden. Der ligger hverdagspraksis, der virker. Der ligger forskning og udvikling.

God ernæring er god trivsel
Ernæring og kost hænger uløseligt sammen med menneskers helbred og trivsel. Underernæring er eksempelvis en almindelig tillægsdiagnose for kræftpatienter. Vi ved eksempelvis, patienter med mave-tarm-kræft, der kan få kilo gøre forskellen mellem liv eller død. Vi ved, at for underernærede ældre, der kan få kilo være forskellen mellem at kunne selv eller skulle have hjælp.

Vi ved, at en krop i god ernæringstilstand har større modstandskraft, kommer bedre igennem et sygdomsforløb og kommer sig hurtigere bagefter. God ernæringstilstand har betydning for, hvor godt man tager i mod anden behandling, hvis man er syg. God ernæringstilstand har også betydning for, om man bliver genindlagt. God ernæringstilstand har i bund og grund betydning for, om man har det godt.

Berømmelse gør ikke nødvendigvis et menneske klog på ernæring. Heller ikke, at de kan hælde fløde i en sovs på en lækker måde eller se godt ud på fjernsynet. Det gør den viden og håndværk, man får gennem en anerkendt uddannelse til gengæld. Så lyt til os – vi ved, hvad vi taler om.

Forrige artikel Forskningscenter: Sorg koster samfundet milliarder Forskningscenter: Sorg koster samfundet milliarder Næste artikel Handicaporganisationer: Magtlov bør følges op af sundhedstjek Handicaporganisationer: Magtlov bør følges op af sundhedstjek
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.