Kommuner vil have højere anlægsloft trods advarsler om overophedning
Kommunerne vurderer et stigende anlægsbehov næste år, og derfor kræver KL i de aktuelle økonomiforhandlinger et højere anlægsloft i 2022. Vismænds advarsler om risiko for overophedning bør ikke have betydning, mener KL-formand Jacob Bundsgaard (S).
Kommunerne har også næste år brug for et forhøjet anlægsloft til at dække behovet for investeringer i bygninger og veje.
Det siger de i hvert fald selv ifølge en rundspørge, som KL’s nyhedsbrev, Momentum, har lavet blandt kommunernes økonomichefer.
Her lyder svaret, at kommunerne næste år skal bruge hele 24,8 milliarder kroner på anlægsudgifter. Dermed lægger de op til et markant højere anlægsbudget end i både 2021 og 2020, hvor anlægsloftet blev suspenderet på grund af coronakrisen.
”Vi har et stort behov for både at kunne lave tidssvarende rammer om vores velfærd i kommunerne. Det kræver anlægsinvesteringer,” siger KL-formand, Jacob Bundsgaard (S).
Vismænd: Loft skal sænkes
Kravet fra kommunerne kommer som en del af kommunernes verserende økonomiforhandlinger med regeringen.
Her vil regeringen stik imod kommunernes ønske gå efter at sænke det ekstraordinært høje anlægsloft, fortalte finansminister Nicolai Wammen (S) i forbindelse med præsentationen af den seneste udgave af Økonomisk Redegørelse.
Det kan der være stor fornuft i, vurderede De Økonomiske Råd, Vismændene, i deres seneste rapport om tilstanden af dansk økonomi, der blev præsenteret tirsdag.
Der er nemlig så godt gang i økonomien og særligt i bygge- og anlægsbranchen, at der er reel risiko for overophedning, advarer Vismændene.
”Vi er på vej ind i en verden, hvis den fortsætter lige så gunstigt, som det ser ud lige nu, hvor også finanspolitikken og de finanspolitiske regler, skal vende tilbage til normalen. Der er det fornuftigt, at lofterne gradvist bliver genindført,” sagde overvismand Carl-Johan Dalgaard ved præsentationen af rapporten.
Bundsgaard: Ikke bekymret
Det er dog ikke advarsler, der ræsonnerer hos KL-formanden, der ikke mener, at et højere anlægsloft for kommunerne udgør nogen særlig risiko for økonomien.
”Man skal selvfølgelig have risikoen for overophedning for øje. Men den kommunale andel af den samlede byggeaktivitet er meget lille. Vi spørger om mindre ændringer i størrelsesordenen nogle få milliarder. Den samlede byggeaktivitet i Danmark er vel over 300 milliarder kroner, så vi er ude i den alleryderste marginal,” siger Jacob Bundsgaard.
Han vurderer også, at der på sigt kan være sund økonomi i at hæve anlægsloftet.
”De investeringer, som vi gerne vil lave, er fornuftige ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Det er renoveringsopgaver, der risikerer at blive dyrere, hvis vi venter. Samtidig vil det være energioptimerende for bygningerne, og det er jo godt både for økonomien på sigt, men jo også for CO2-udledningen,” siger Jacob Bundsgaard.
Finansminister Nicolai Wammen har af hensyn til de igangværende forhandlinger med kommunerne ingen kommentarer.
Chef i Sundhedsdatastyrelsen efter corona: Den digitale acceleration kan vende sundhedsvæsenet på hovedet
Dansk Industri advarer regeringen: Hold igen i årets økonomiforhandlinger
