Kliniske forsøg giver mulighed for bedre patientbehandling

DEBAT: Der skal mere fokus på kliniske forsøg, mener formanden for Dansk Biotek, Martin Bonde. Kun på den måde kan Danmark bibeholde sin styrkeposition på området, mener han.

Af Martin Bonde
Formand for DANSK BIOTEK

En stor del af DANSK BIOTEKS medlemsvirksomheder forsker i og udvikler nye typer af medicin med bedre effekt og færre bivirkninger. Lægemidler, som gerne skulle komme mange mennesker til gode, herunder selvfølgelig også den danske befolkning. Danske biotekvirksomheder tester således i dag i vidt omfang lægemiddelkandidater i kliniske forsøg, men antallet af kliniske undersøgelser i Danmark er faldet støt de senere år og er således 25% lavere i 2011, end det var i 2007. Det betyder naturligvis, at det danske sundhedsvæsen er mindre involveret i den nyeste lægemiddeludvikling. Dermed har lægerne ringere adgang til at tilbyde den nyeste behandling til patienterne, når et nyt lægemiddel bliver godkendt. Det danske sundhedssystem mister med andre ord den "cutting edge" i behandlingen, der jo meget gerne skulle komme patienterne til gavn. Dette virker paradoksalt, når nu både sundhedsvæsen og politikere ønsker, at vi skal have verdens bedste sundhedssystem her i landet.

Små virksomheder under pres
Lægemiddeludvikling er dyrt og tager lang tid. Når en ny lægemiddelkandidat er klar til at blive testet i kliniske forsøg, er det derfor særlig vigtigt, at disse forsøg kan gennemføres så hurtigt og så effektivt som muligt. Dette gælder både små og store biotekvirksomheder, men særligt de mindre venture-financierede virksomheder er sædvanligvis under et stort tidspres for at levere resultater, som kan være med til at sikre den næste kapitalindsprøjtning fra investorerne. Og hvad angår smidige og hurtige godkendelsesprocedurer bør vi i Danmark være blandt de mest konkurrencedygtige. Et trægt godkendelsessystem og et højt udgiftsniveau er to af de barrierer, der tvinger specielt små virksomheder til at søge andre veje for hurtigt at kunne udvikle nye effektive lægemidler til gavn for blandt andre danskerne.

Mere fokus på klinisk udvikling
Trods førnævnte nedgang på 25% siden 2007 er klinisk udvikling en absolut styrkeposition i Danmark. Ifølge en opgørelse fra Ernst & Young er Danmark nummer 1 i verden, hvad angår antal lægemiddelkandidater i klinisk udvikling, målt per capita! Den styrkeposition burde få danske politikere til at ville fastholde og udbygge positionen til gavn for patienterne samt for vækst og velstand i landet. Fra DANSK BIOTEKs side må vi sige: Det er bare at komme i gang! Lad os få en grundig analyse af hele det "system", som i dag er involveret i kliniske undersøgelser. Og gør så en helhjertet indsats for at fjerne de værste barrierer, således at der kan sikres et smidigt, effektivt og prisbilligt system til afvikling af kliniske undersøgelser. DANSK BIOTEK deltager meget gerne i dette arbejde, naturligvis til gavn for vore medlemsvirksomheder, men sandelig også for danske patienter og for et hospitalsvæsen, der bør have viden om og kunne tilbyde den allernyeste og bedste behandling.

Nyt direktiv fra EU-Kommissionen 
Der er oven i købet godt nyt fra EU-Kommissionen for patienter og for biotekindustrien. Kommissionen barsler med et nyt direktiv for kliniske forsøg, som vil blive effektueret i 2016. Dette direktiv vil bl.a. vedrøre godkendelsesprocedurerne ved kliniske forsøg. De skal være hurtigere, end de er i dag. Der skal være mere gennemsigtighed i de enkelte forsøg og afrapportering af data simplificeres. Alt sammen fornuftige tiltag, der som yderligere sidegevinst vil give sundhedspersonalet bedre viden om og erfaring med de nyeste lægemidler.
Dette bør sikre - naturligvis i det omfang, de kliniske undersøgelser foretages i Danmark - at danske patienter får bedst mulig gavn af den nyeste udvikling, der foregår i biotek- og farmaindustrien. Det skylder vi om noget vore højtbeskattede medborgere!

Forrige artikel Overdrag mere omsorg på hospitaler til frivillige Overdrag mere omsorg på hospitaler til frivillige Næste artikel Hellere brugerbetaling end stop for behandling Hellere brugerbetaling end stop for behandling
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.