KL vil genindføre løn til sosu-elever på skolebænken

UDSPIL: 38 nye initiativer fra KL skal forhindre en ”katastrofal” mangel på hænder i ældreplejen. Der skal uddannes flere sosu’er, og de skal arbejde mere. Vi er i gang, lyder det fra regeringen.

De ansatte i ældreplejen har udsigt til at blive slemt forpustede de kommende år, hvis ikke de får markant flere kollegaer.

En stigende antal ældre kombineret med et nedadgående optag på sosu-uddannelserne er ifølge KL en af de aktuelt mest presserende udfordringer på den kommunale velfærdsdagsorden.

Problemet med at rekruttere de fornødne medarbejdere inden for ældre- og sundhedsområdet fyldte derfor allerede en del ved forårets offentlige overenskomstforhandlinger.

Og nu kommer KL med et nyt udspil og 38 konkrete initiativer, som skal være med til at løse problemerne på både den korte og den længere bane.

”Vi ser ind i en meget nær fremtid, hvor manglen på hænder på det her område vil gå fra at være et alvorligt problem til at være en decideret katastrofe, hvis ikke vi handler,” siger Michael Ziegler (K), formand for KL’s løn- og personaleudvalg og borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

Laver man en simpel fremskrivning af antallet af nuværende ansatte per ældre og udviklingen af antal ældre, så vil der ifølge KL skulle være godt 15.000 flere medarbejdere på ældre- og sundhedsområdet om blot fem år.

Kritisk lavt optag på uddannelser
Michael Ziegler er med på, at det er en forsimplet antagelse, som hverken tager højde for velfærdsteknologiske muligheder eller andre arbejdstidsoptimeringer. Men det ændrer ikke på, at der både er behov for flere hænder, og for at de nuværende hænder arbejder mere.

KL peger derfor først og fremmest på behovet for at få uddannet flere sosu’er, og for at hver enkelt sosu arbejder både flere timer og samtidig gerne bliver lidt længere tid på arbejdsmarkedet.

Skal de lykkes, skal der ifølge KL ikke mindst flere uddannelsespladser, og så skal vejledningen af eleverne styrkes, når de møder praksis, hvor der ellers er et stort frafald. Oven i dette skal elevlønnen genindføres på sosu-uddannelsernes grundforløb for elever over 25 år.

”Vi har set, at elevoptaget desværre er dykket. Der er sket noget nær en halvering af antallet af elever. Og det er kritisk,” siger Michael Ziegler, der henviser til, at det vil være oplagte temaer at bringe i de aktuelle finanslovforhandlinger.

Når det handler om at få flere medarbejdere til at gå fra deltid til fuld tid, ligger ansvaret primært hos kommunerne selv og fagbevægelsen. Parterne fik da også i fællesskab målrettet over 500 millioner lønkroner til sosu-området ved forårets overenskomstforhandlinger.

”Vi har brug for, at regering og Folketing tager det her meget alvorligt. Og der synes vi, at der måske nok er brugt for meget tid på rapporter, men at det har skortet på handling. Det her handler selvfølgelig også om finansiering," siger Michael Ziegler.

Fuld tid kan være svært for den enkelte
Hos FOA tager man godt imod KL’s udspil. Det er på mange måder fornuftige og nødvendige initiativer, som bringes i spil, vurderer Torben K. Hollmann, der er sektorformand for FOA’s social- og sundhedssektor.

”Vi er klar til at tage vores ansvar. Og vi er ret tilfredse med det, KL kommer med. Vi kan se, at de også har lyttet til os, så det er vi rigtig glade for,” siger han.

Han peger konkret på, at det faldende antal elever på social- og sundhedsområdet ikke mindst skal ses i sammenhæng med, at elevlønnen til de over 25-årige på uddannelsens grundforløb blev afskaffet og erstattet med SU i forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne fra 2014.

At få elevlønnen genindført på alle dele af sosu-uddannelserne er derfor også et centralt ønske hos FOA. Og så er man med på, at der kan være meget at vinde ved at opgradere nuværende ansatte fra deltid til heltid.

En ny undersøgelse fra KL’s analysemagasin Momentum peger på, at hvis bare de ansatte i ældre- og sundhedssektoren arbejdede én time mere om ugen i gennemsnit, så vil det give godt 1.700 ekstra årsværk.

”Det kan være svært som medarbejdere at gå op på fuld tid. Og der er man fra kommunens side nødt til at gå ind og tale med de enkelte helt konkret om deres situation, og hvad der skal til, for at man kan komme lidt op i tid, og hvor meget de måske overhovedet kan holde til,” siger Torben K. Hollmann.

Skal han pege på en enkelt knast i KL’s udspil, så er det ambitionen om at overlade mere rengøring og praktisk bistand på landets plejecentre til ufaglærte.

Fodslæbende regering
12 af KL’s 38 initiativer kræver Folketingets og regeringens inddragelse. Herunder ikke mindst ønsket om at genindføre elevløn på sosu-uddannelsernes grundforløb.

”Dimensionering af uddannelser har altid været kommunernes svage punkt, så det er godt, hvis de tager det alvorligt nu. Og så er det en stor udfordring, at de voksne elever nærmest er forsvundet, fordi de skal tage grundforløbet på SU, og fordi de ikke er sikret en praktikplads,” siger SF’s ældreordfører, Kirsten Normann Andersen.

Hun har en fortid som sygehjælper og senere afdelingsformand for FOA i Aarhus og deler også ambitionen om, at flere sosu’er skal have mulighed for at arbejde flere timer. Men hendes oplevelse er, at det ofte er et arbejdsgiverønske, der ligger bag mange deltidsansættelser.

Og så skal sosu-faget i højere grad kunne åbne op for adgang til arbejde andre steder end primært den kommunale ældrepleje.

”Man skal også se sygehuset, psykiatrien og det specialiserede voksenhandicapormåde som en arbejdsplads for sosu'er. Er der kun udsigt til et helt arbejdsliv inden for ældresektoren, så er der mange, som brænder ud eller aldrig kommer i gang,” siger Kirsten Normann Andersen.

Både hun og hendes kollega i Socialdemokratiet, Astrid Krag, efterlyser politisk handling fra regeringen, som de mener har været alt for ”fodslæbende” i forhold til at adressere rekrutteringsudfordringerne.

”VI har forsøgt at trække regeringen til truget, uden at der er kommet handling på det her store problem med rekruttering. Det er en bombe under den værdige ældrepleje. Og diskussionen om elevløn er også noget, vi har haft rejst,” siger Astrid Krag, ældreordfører for Socialdemokratiet.

DF: Elevløn må ikke kunne udnyttes
Tirsdag har Dansk Folkeparti sættemøde med regeringen omkring finanslovsforhandlingerne med fokus på de ældre. Samme dag er der forhandlinger om erhvervsuddannelserne i Undervisningsministeriet.

Og ifølge Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, vil rekruttering til ældreplejen stå højt på dagsordenen i partiets drøftelser med regeringen.

Han er umiddelbart også positiv over for tanken om at genindføre elevløn på sosu-uddannelsernes grundforløb. Men ikke ubetinget.

”At man er gået ned fra elevløn til SU, har selvfølgelig betydet noget. Men man skal ikke kunne bruge det til bare i en periode at være på en lidt højere ydelse for så at falde fra igen. Og det er noget, vi skal have set på, om vi kan finde en løsning på,” siger René Christensen. 

Han peger på, at der allerede er kommuner, der arbejder med tanker om selv at lægge de ekstra penge oven i SU’en. Det gælder blandt andet Bornholms Regionskommune. Og så skal det ifølge Dansk Folkeparti også være lettere at opgradere sin uddannelse fra sosu-hjælper til sosu-assistent.

Hos regeringen deler undervisningsminister Merete Riisager (LA) KL's bekymring over rekrutteringsudfordringerne. Men hun står ikke parat med ekstra penge til uddannelse af nye sosu'er.

"KL’s udspil indeholder mange spændende takter, men regeringen har på den anden side ikke en åben pengetank til at finansiere kommunernes uddannelse af deres egne medarbejdere,” skriver Merete Riisager i en skriftlig kommentar til Altinget.

Thyra Frank: Vi er i fuld gang
Hun peger også på udfordringerne med et for stort frafald blandt eleverne, særligt i forbindelse med deres praktikforløb. Derfor finder hun det "glædeligt," at KL selv lægger op til at forbedre indsatsen for at fastholde elverne.

I Sundheds- og Ældreministeriet undrer ældreminister Thyra Frank (LA) sig over oppositionens beskyldninger om manglende handling fra regeringens side.

Hun peger på, at regeringen og Dansk Folkeparti allerede med sidste års finanslov afsatte 500 millioner kroner årligt til bedre bemanding i ældreplejen.

Og med regeringens aktuelle finanslovforslag er der målrettet 50 millioner kroner årligt de kommende fire år til at forbedre rekrutteringen. Lige som der arbejdes med en kortlægning af problemet på tværs af Finans-, Undervisnings- samt Sundheds- og Ældreministeriet.

”Rekrutteringsudfordringerne har stor politisk opmærksomhed både for regeringen og KL. Det er KL’s udspil et bevis på, ligesom regeringen vil drøfte initiativer til at imødegå rekrutteringsudfordringerne i finanslovsforhandlingerne,” skriver Thyra Frank i en skriftlig kommentar til Altinget.

Forrige artikel Ellen Trane om sygehusfyringer: Ellen Trane om sygehusfyringer: "Det illustrerer meget godt, hvorfor der er behov for en sundhedsreform" Næste artikel Jacob Bundsgaard: Sundhedsreform kræver økonomisk omfordeling Jacob Bundsgaard: Sundhedsreform kræver økonomisk omfordeling
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.