KL-formænd advarer regeringen: Vi har ikke brug for endnu et tungt administrativt led i sundhedsvæsenet
DEBAT: Sundhedsfællesskaberne skal ikke fyldes med sekretariater og myndighedsansvar, der tilsidesætter det demokratisk folkevalgte niveau, skriver formandskabet for KL, Jacob Bundsgaard og Martin Damm.
Af Jacob Bundsgaard og Martin Damm
Hhv. formand og næstformand for KL
Der er fuld gang i forhandlingerne om fremtidens sundhedsvæsen, og det er næppe gået nogens næse forbi, at meningerne mildest talt er delte. Især på spørgsmålet, om hvordan sygehusene skal styres.
Men der hersker ingen tvivl om, at vi er nødt til at gøre noget. Og enigheden er markant større, når det kommer til, at det nære sundhedsvæsen skal styrkes, hvis ikke sygehusene skal risikere at sande til. Med 87.000 flere af de ældste ældre bare frem mod år 2025, er der brug for, at vi fremtidssikrer vores sundhedsvæsen.
Vi skal blive langt bedre til at tale sammen og koordinere opgaver. Vi skal blive langt bedre til at sikre, at borgerne får den sammenhæng og nærhed i indsatsen, som de rettelig forventer. Og vi skal blive langt bedre til at sikre, at vi får aflastet sygehusene ved at styrke de tilbud, der ligger udenfor – i kommunerne og i almen praksis.
Regeringen bør holdes fast
De 21 sundhedsfællesskaber kan være den ramme, der er brug for: det forum, hvor vi forpligter hinanden på at samarbejde.
Men det kræver, at vi indretter os klogt og respekterer den folkelige forankring, som er en forudsætning for legitime og bæredygtige beslutninger.
Ansvaret for de 21 sundhedsfællesskaber skal ligge hos sygehusene, kommunerne og almen praksis i en stærk samarbejdskonstruktion. Sundhedsfællesskaberne skal ikke være et ekstra myndighedsniveau. Vi har ikke brug for endnu et tungt administrativt led i sundhedsvæsenet uden direkte folkevalgt forankring.
Derfor bør regeringen holdes fast på, at de 21 sundhedsfællesskaber er et samarbejdsforum, hvor vi hver især ansvarliggør hinanden ind i samarbejdet, så borgerne får den nødvendige sammenhæng i indsatsen.
Det kan eksempelvis være i forhold til at sikre den lægefaglige rådgivning fra sygehusene og fra almen praksis til kommunerne, og i forhold til at kommunerne etablerer mere forpligtende samarbejder med hinanden i det område, sundhedsfællesskabet dækker.
Ikke den rette vej
Hvis man i stedet til forhandlingerne giver sundhedsfællesskaberne formelle kompetencer, skaber man et nyt myndighedsniveau. Det er ikke den rette vej at gå. Det vil ikke sikre patienten bedre sammenhæng i behandlingsforløbet eller for den sags skyld sikre bedre og mere smidige beslutninger.
Presset for at finde løsninger skal komme fra de deltagende aktørers engagement i opgaven – et engagement, som eksisterer, fordi man lokalt skal finde de rette løsninger, og fordi man politisk står til ansvar for det til kommunalvalget.
Og engagementet skal være bakket op af økonomiaftaler, faglige retningslinjer og ned gennem ledelsessystemet i sygehusene.
Kommunale direktører til Altingets panel: Akutteams er ikke et fatamorgana
Tandplejerne til kommunerne: Vi vil have lov til at undervise i skolerne
