KL om business cases: Fra misfostre til meningsfulde gevinster

Af Gitte Duelund Jensen og Kaare Pedersen
Hhv. leder af KL’s Center for Velfærdsteknologi og projektchef i Arbejdsgange og IT-arkitektur i KL

Sådan betegner professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet Kjeld Møller Petersen på Altinget de business cases, som er en del af Digitaliseringsstyrelsens telemedicinske handlingsplan. 

Vi er ikke meget uenige i Keld Møller Petersens udtalelser, men vi finder dog behov for at nuancere det lidt.

Problemet er som sådan ikke business cases, men 1) at forudsætningerne er uklare, 2) at dem der er, ikke er fastlagt med de medarbejdere og ledere, der i dagligdagen udfører opgaverne, og 3) at der er for meget fokus på teknologi og for lidt på den organisatoriske forandring.

Fra teori til praktiske forudsætninger
At kalkulere den potentielle gevinst ved en given teknologi handler om at gøre sig klart, hvad forudsætningerne er. Foruden ydelser, der kan reduceres, og udgifter til anskaffelse, uddannelse og drift, er det særligt antallet af borgere, der kan anvende teknologien, der er udslagsgivende for potentialet. Det er en af de fejl, der er begået i de nationale business cases.

I kommunal kontekst ser vi, at de kommuner, der formår at realisere business cases, fra starten har involveret "driften", altså teamledere, visitatorer, SOSU-medarbejdere. Samtidig følger de løbende op på de mest kritiske forudsætninger. Især er det vigtigt at interessere sig for antallet af borgere, der bruger teknologien succesfuldt. Og de succesfulde kommuner iværksætter nye tiltag, når forudsætningerne på det eksisterende tiltag ikke holder.

Man skal ikke underkende værdien af at involvere de medarbejdere og ledere, der dagligt arbejder med borgerne, i business casen fra start til slut. Det betyder, at der skabes en forståelse for projektet blandt de medarbejdere, som på sigt skal være ambassadører for teknologien i mødet med borgeren. Det betyder meget, at SOSU-hjælperen eller sygeplejersken har tillid til teknologien, henviser til den og hjælper borgeren med at bruge den. 

Kommunerne har nu i et par år arbejdet systematisk med denne tilgang. KL har fulgt med på sidelinjen og understøttet udviklingen. Det virker! Naturligvis i forskellig hastighed. De kommuner, der lykkes bedst, er dem, hvor de gør det til et vilkår, at der både skal effektiviseres og skabes udvikling. Dér, hvor det vilkår accepteres, rykker driften og udviklingsfolkene sammen. Med skarpt fokus på de vigtigste forudsætninger kan det både skabe gevinster for borgerne, medarbejdere og skatteborgerne.

Fra misfoster til meningsfulde gevinster
At skabe sammenhæng mellem selve opgaveløsningen og de ønskede mål for indsatsen er enhver kommunes fornemmeste opgave. På social- og sundhedsområdet handler det eksempelvis om at gøre borgerne selvhjulpne på hverdagslivets præmisser.

Derfor bør vi i vores arbejde med business cases anvende et mere differentieret værdibegreb, som ud over effektivitet også kan kaste lys på gevinster som eksempelvis kvalitet i ydelserne og trivsel blandt medarbejderne, bedre arbejdsmiljø og færre sygedage osv. Business casens succes i praksis kan dermed sættes i direkte forlængelse af de politiske mål på området. Teknologien bliver et middel og ikke et mål.

Med et differentieret værdibegreb får vi en slags treenighed mellem økonomi, kvalitet og trivsel i organisationen. Og det er indlysende, at gør man kun det ene og ikke det andet, så skabes der en uligevægt. Uligevægten vil betyde forringet kvalitet i den ydelse, som borgerne modtager eller usammenhængende økonomisk grundlag eller stress og mistillid blandt medarbejderne. Eller det alt sammen på en gang.

I KL kalder vi værdibegrebet gevinstrealisering, og forståelsen heraf har den fordel, at det både taler ind i borgerens, medarbejdernes og kommunens motivation for at forbedre de ting vi plejer at gøre. Med skarpe forudsætninger og et differentieret værdibegreb får vi konkrete målsætninger at følge op på, når vi skal realisere gevinsterne.

debat@altinget.dk