KL jubler over sundhedsløft

ØKONOMIAFTALE: Med et varigt løft på 300 millioner kroner til forebyggelse og rehabilitering i kommunerne erklærer kommunerne sig tilfredse med økonomiaftalen for 2013. Danske Regioner er overraskende positiv.

"Regeringen har sendt os et klart signal om vores stadig stærkere rolle på sundhedsområdet." Sådan konkluderer KL's formand Erik Nielsen på økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne for 2013. 

Her er der 300 millioner kroner til kommunernes forebyggelsesindsats.

"Aftalen er et gennembrud, der markerer, at det er slut med den ensidige prioritering af behandling på sygehusene. Vi har nu fået midler til at skabe nære tilbud til kronikere med diabetes og KOL, så de ikke skal køre land og rige rundt for behandling. Kommunernes sundhedsindsatser kan omfatte akutpladser til borgere, som udskrives hurtigt fra hospitalet, men forsat har brug for pleje og hverdagsrehabilitering til patienterne i de omgivelser, hvor de også senere skal have deres hverdag til at fungere," siger Erik Nielsen i en pressemeddelselse.

Login