KD: Overlad tobakssalget til apotekerne – og lad os så få gang i de store sundhedsvisioner

Af Isabella Arendt og Margit Lund-Cramer
Hhv. landsformand og sundhedsordfører, Kristendemokraterne

Da regeringen kom med udspillet til en reform af sundhedsvæsenet, var vi mange, der var spændte. Nu er sættemøderne ovre og forhandlingerne så småt i gang – men hvor er visionerne?

Det er som om tankerne, om den røgfri generation, lægger røgslør over de egentlige udfordringer i sundhedsvæsenet: Højt tempo, genindlæggelser, manglende koordinering i patientforløbene, opdeling i psykiatri og somatik samt personaleflugt med efterfølgende rekrutteringsproblemer til sundhedsuddannelserne.

Lad det stå fast: I KD går vi ikke ind for nogen som helst form for tvang på tobaksområdet. Men nikotin er en stor dræber set i et folkesundhedsperspektiv, og derfor vil vi gerne hjælpe de mange, der kæmper for at holde op.

Hvorfor skal nikotinprodukter forhandles i dagligvarebutikker og kiosker og dermed være lige så let tilgængelige som en pose vingummi? Vi er nødt til at flytte salget, og man kunne for eksempel spørge Apotekerforeningen, om de ville forestå det.

På den måde afbødes impulskøb, og man står i kø med mennesker, der netop skal købe medicin til at overleve et tidligere overforbrug af tobak. Samtidig er der kompetent og gratis rygestoprådgivning til rådighed – det er en incitamentpolitik fremfor forbudspolitik.

Vi bakker også op om en alkoholhandlingsplan, der inddrager alle niveauer i samfundet. De unges såkaldte drukkultur fødes af de voksnes alkoholforbrug. Derfor skal der sættes meget bredere ind, end ved udskamning af en del af befolkningen.

Men de egentlige udfordringer – hvad gør vi så ved dem?

Skift nærhospitaler ud med sundhedshuse

Vi vil ikke nærhospitaler, men i stedet at regionerne skal drive lokale sundhedshuse. Her kan behandling på basalt niveau foregå; både ambulant og med sengepladser til de patienter, der er for syge til at komme direkte til eget hjem efter en sygehuskonsultation, operation eller behandling.

Sundhedshusene skal være fælles for somatisk og psykiatrisk behandling. Den behandlingsansvarlige sygehuslæge skal have det juridiske behandlingsansvar i 72 timer efter overflytningen, hvorefter behandlingsansvaret kan overgå til patientens egen læge.

De nye sundhedsadministrative koordinatorer, afløserne for tidligere lægesekretærer, får her en nøglerolle som koordinatorer til at sikre sammenhæng i patientforløbene.

Således vil vi indføre lettere snitflade mellem den primære og sekundære sundhedssektor, så al diagnostik, udredning og behandling ligger i den sekundære drevet af regionerne. Al primær sundhedspleje vil alene dreje sig om personlig og praktisk hjælp samt pleje og omsorg til mennesker med kroniske lidelser i stabile faser.

Ligeledes vil vi flytte rehabiliteringsforløbene tilbage til sundhedshusene og dermed regionerne. Sundhedsfremmeindsatser skal fortsat være en fælles opgave på tværs af lovgivere, regioner og lokale indsatser.

Siloforløb atomiserer borgernes problemer

Når regeringen vil se på opgavefordelingerne mellem sundhedspersonalet, vil vores visioner bidrage til, at social- og sundhedsassistenter får mere ansvar for de stabile forløb.

Sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, hjemmebioanalytikere og diætister vil i sundhedshusene få en tættere arbejdsmæssig snitflade, så tværprofessionalitet og helhedssyn på borgernes problemer bliver øget.

Det vil styrke det faglige skøn og dermed give større arbejdsglæde, samt tydeliggøre hvor meningsfulde disse fagområder er. Hermed sikrer vi også en bedre fremtidig rekruttering.

Det gælder også til den kommunale hjemmepleje, fordi vi trækker de komplicerede forløb ud og sætter social- og sundhedsassistenter og hjælpere mere fri til at følge de samme borgere i små enheder med fokus på livskvalitet og tidlig opsporing af sygdom.

{{toplink}}

Privatpraktiserende læger og sygehuslæger har en nøgleopgave i at få sammentænkt deres indsatser i endnu højere grad.

Vi har masser af digitale muligheder for at samarbejde på tværs af specialer. Ved de mest komplicerede forløb vil det være oplagt at lade sig inspirere af de multidisciplinære konferencer, der redder cancerliv på hospitalerne.

Sæt borger og pårørende i centrum på skærmen, og lad specialisterne fra de forskellige områder lytte til, hvad der er det vigtigste for patienten. På den måde flyttes fokus til sundhedsvæsenets kerneydelser fremfor flere siloopdelte, specialiserede forløb, der rent ud sagt har atomiseret den enkelte borgers problemer til sundhedsydelser i store Excel-ark.

Lad kommuner og private leje sundhedshusene

Når de regionalt drevne og lokalt placerede sundhedshuse får døgnpladser til de mest syge, vil de kunne fungere både som nærhospitaler og som små lokale sundhedsklynger. 

I sundhedshusene skal der være plads til privatpraktiserende læger og andre sundhedspersoner med ydernumre som psykiatere, psykologer, fysioterapeuter og diætister samt apotekere, social- og arbejdsmarkedskontorer. Kommuner og private lejer sig således ind i sundhedshusene.

Der skal kunne foretages ukomplicerede scanninger og radiologiske undersøgelser og blodprøvetagning. Hvor der ikke er kompetencer til at vurdere undersøgelsesresultaterne, skal der via virtuel og digital opkobling til universitet- og supersygehuse kunne etableres online adgang til relevante fagpersoner. De skal kunne forestå diagnostik og igangsætte mindre komplicerede behandlinger. Egen læge har gatekeeper-rollen.

Regeringen skal turde tænke visionært

Med KD's visioner for et regionalt drevet sundhedsvæsen, kommer sundhedsvæsenet tættere på borgerne.

Det finansieres via regionale skatter og modregnes i nationale skattelettelser. Vi ophæver den kassetænkning, der lige nu foregår, hvor begrebet færdigbehandlet er blevet kodeordet til at kaste sårbare syge imellem hospitaler og hjemmepleje – både inden for psykiatri og somatik.

Kommunerne aflastes for den opgaveglidning, der har bidraget til at udfordre de kommunale budgetter de senere år. Kommunerne får mulighed for at fokusere på deres kerneydelse: personlig og praktisk hjælp og sundhedsydelser til borgere i stabile forløb.

De enkelte faggrupper får hver især et større ansvar afpasset de kompetencer, der ligger i deres sundhedsfaglige autorisationer. Lokalpsykiatrien skal også være i sundhedshusene.

Således får borgerne i sundhedshusene let adgang til basale sundhedsydelser. Der gives mulighed for sammentænkning med social- og arbejdsmarkedsområdet, der hvor disse huse også åbner for, at kommunen, apoteker og civilsamfundsorganisationer kan leje sig ind.

Vi vil derfor opfordre regeringen og forhandlingspartnerne til at turde tænke visionært: Det, der ikke er svært – forstået som basale sundhedsydelser – skal være nært.

debat@altinget.dk