Kræftens Bekæmpelse: Hellere få store prisstigninger på tobak end mange små
Vi ved fra talrige undersøgelser, at færre unge begynder at ryge og flere stopper, hvis prisen på cigaretter sættes op, så det kan mærkes. Derfor bør den nye regering prioritere få store prisstigninger over mange små stigninger, skriver Niels Them Kjær.
Den nye SMV-regering har en ambition om at nedbringe skatter og afgifter - undtagen, når det gælder afgifter på tobak og nikotin. Det glæder både mig og det store flertal af vælgere på tværs af partier, der ikke mener, at et produkt, der slår hver anden bruger ihjel, skal koste det samme som et halvt kilo skæreost.
Omkring 13.000 mennesker herhjemme dør hvert år før tid på grund af tobak. Med det tal i tankerne er det jo helt vanvittigt, at vi alle kan smutte ned i kiosken og for lidt under 60 kroner købe en pakke cigaretter. Man risikerer at blive syg af kræft, hjertekar-lidelser, lungesygdom eller de mange andre nasty ting, som rygning kan føre med sig.
En af den nyfødte regerings mest presserende opgaver vil være at vedtage en finanslov for 2023. Det er en oplagt mulighed for at gøre tobakken dyrere. Så lad os lige kigge lidt på tobaksafgifter og deres størrelse, og give finansministeren argumenter for at hæve afgiften på tobak.
Færre rygere efter store prisstigninger
Stiger prisen på tobak, er der færre unge, som begynder at ryge, og der er flere, der stopper eller skærer ned i forbruget. Det ved vi fra talrige undersøgelser, og vi kan se det i vores egne statistikker. Men det skal være en prisstigning, der kan mærkes. Et par kroner gør ingen forskel. Se selv her:
Den 1. april 2020 steg prisen på en pakke cigaretter fra 40 til 55 kr. Prisstigningerne var en del af finansloven for 2020, hvor det blev besluttet at hæve afgiften på tobak ad to omgange. Det virkede.
Samme år faldt salget af cigaretter med 18 procent i forhold til året før. Og det var ikke fordi, folk kørte til Tyskland og købte tobak, for grænserne var lukkede på grund af corona. Der blev simpelthen røget færre cigaretter.
Fra 2017 til 2021 skrumpede andelen af rygere i Danmark fra 22,4 procent til 18,4 procent. Blandt unge var faldet betydeligt større, og lur mig, om den højere pris ikke havde en afgørende finger med i spillet.
Små prisstigninger virker ikke
Endnu et tegn på, at den dyrere tobak ændrede vores rygevaner, er antallet af tilmeldinger til ’ekvit’, en app til rygestop udviklet af Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med blandt andre Sundhedsstyrelsen:
I første halvdel af 2020 væltede det ind med tilmeldinger fra mennesker, der ønskede at stoppe med at ryge. Alene i april var der over dobbelt så mange, der oprettede en profil sammenlignet med samme måned året inden. Udsigten til dyrere cigaretter motiverede mange til at droppe tobakken.
Den 1. januar 2022 steg prisen på tobak igen. Denne gang med en flad femmer for en pakke cigaretter. Efterfølgende har vi ikke set noget tegn på, at den lille prisstigning har motiveret til rygestop. Dette bekræfter erfaringer fra tidligere, nemlig at prisen skal have et ordentligt nøk opad, før det virker.
De fem kroner ekstra for en pakke forsvandt i inflation og blev knap bemærket. Ikke så underligt, for når mælken pludselig koster 20 kroner og smørret 40, så er tre kroner for en cigaret til at overskue.
Da prisen på el, gas og smør bankede i vejret, skete der det, at vi alle ændrede vaner med det vuns og begyndte at droppe smørret, fyre op i brændeovnen og vaske tøj klokken 2 om natten. Prisstigninger, der kan mærkes, har en langt større effekt på os end nok så mange oplysningskampagner og gode råd.
Mit juleønske til den nye regering er, at den vil skrive sig dette bag øret: Hellere nogle få store prisstigninger end mange små.
{{toplink}}
Rådgiver: Inviter industrien og organisationerne med ombord i reformeringen af sundhedsvæsnet
Apoteker: Kommunerne mangler hjælp på medicinområdet. Lad os være en del af løsningen
