Jane Heitmann: Patienterne skal tilbage i centrum

DEBAT: Hurtigere diagnosticering og behandling af syge vil bringe patienterne tilbage i centrum, mener Venstres sundheds- og ældreordfører Jane Heitmann. På den måde kan vi gøre et i forvejen velfungerende dansk sundhedsvæsen endnu bedre. 

Af Jane Heitman (V)
Sundheds- og ældreordfører

I Danmark har vi grundlæggende et godt sundhedsvæsen.

Alligevel mener jeg, at vi kan gøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre.

Vi hører ofte i den offentlige debat, at det danske sundhedsvæsen er under pres.

En sygeplejerske, der omtaler overbelægning som en ”kronisk tilstand”, ældre, der udskrives uden nødvendig støtte i eget hjem, misforståelser og fejl i overgange fra region til kommune og tilbage igen.

For bare at nævne et par af de udfordringer, vi konfronteres med.

Patienten tilbage i centrum
Et velfungerende sundhedsvæsen er en af grundpillerne det danske velfærdssamfund.

Venstre har altid prioriteret danskernes sundhed højt, og det vil vi også gøre fremadrettet.

Vi ønsker et sundhedsvæsen, hvor patienten kommer tilbage i centrum.

En af hjørnestenene er danskernes ret til hurtig behandling, ligesom det er afgørende, at man hurtigt får stillet en diagnose, hvis man bliver syg.

Under den tidligere socialdemokratiske regering forsvandt danskernes ret til hurtig behandling.

Det, mener jeg, er en helt forkert prioritering set fra et patientsynspunkt.

Væk med regional forskelsbehandling
Venstre vil genindføre 30 dages behandlingsgaranti og det udvidede frie sygehusvalg.

En rettighed, som mere end 600.000 patienter tidligere har haft glæde af.

De seneste år har vi set triste eksempler på, at der er lange ventelister til behandling på de offentlige sygehuse, mens der samtidig er ledig kvalificeret kapacitet i et privat tilbud.

Det er ikke afgørende, om tilbuddet er offentligt eller privat. Det afgørende er, at patienten tilbydes kvalificeret behandling, så hurtigt som muligt.

Desværre er der alt for store regionale forskelle på, hvor længe man skal vente på diagnose og behandling.

I Region Syddanmark venter man i gennemsnit 28 dage på en ny hofte, mens man i Region Nordjylland venter 82 dage i gennemsnit.

Det skal vi gøre bedre.

Danmark er ikke større, end at det bør være muligt at have nogenlunde ens ventetider, uanset om man bor i Hirtshals, Haarby eller Helsingør.

Sektorovergange giver udfordringer
En fredag eftermiddag blev jeg kontaktet af en ældre dame, hvis mand netop var udskrevet efter behandling for en hjerneblødning. Han kom hjem med ble, og regionens sygehus havde glemt at give manden bleer med hjem, ligesom man ikke havde kontaktet kommunen i forhold til hjemmepleje.

Hvad skulle den stakkels dame stille op?

Opkaldet er desværre ikke et enkeltstående tilfælde, men blot endnu et eksempel på de udfordringer, som danske patienter kan møde, når de flytter sig fra en sektor til en anden.

Det er velkendt, at det ikke blot er sektorovergange, som udfordrer danske patienter.

Også postnummeret kan være afgørende for for eksempel chancerne for et godt behandlingsresultat, ligesom også forskelle i den tilbudte behandling for samme diagnose er bekymrende.

Lad mig komme med et eksempel: Kræft i leveren behandles oftest med kirurgi i København, mens man i Aarhus behandler medicinsk.

Det må undre enhver, at samme diagnose giver sig udslag i forskellige behandlinger.

Op mod hver fjerde kræftpatient får ikke behandling til tiden. Så skal vi løfte den danske kræftbehandling op på niveau med sammenlignelige lande, er det væsentligt, at vi får en kræftplan IV, hvor blandt andet en patientansvarlig læge kan være med til at sikre tryghed, stabilitet og kontinuitet for patienten.

De ældre skal væk fra gangene
Ældre medicinske patienter er en særlig sårbar patientgruppe.

De praktiserende læger og det nære sundhedsvæsen spiller en nøglerolle i forhold til den patientgruppe.

For nylig indgik regeringen og KL en ny økonomiaftale. En del af aftalen har fokus på det nære sundhedsvæsen og adresserer igangsætningen af et nyt udvalgsarbejde med ambitionen om en samlet plan for udbygning af det nære sundhedsvæsen.

Der er brug for, at vi styrker fokus på forebyggelses-, rehabiliterings- og plejeområdet.

Og samtidig skal vi øge fokus på kommunernes incitamenter – også økonomiske - til at hjemtage færdigbehandlede patienter.

Vi har været vidne til, at alt for mange ældre medicinske patienter har ligget på gangene.

Det vil vi gerne tage hånd om og ændre på.

Forrige artikel DF: It-systemer stjæler lægernes tid DF: It-systemer stjæler lægernes tid Næste artikel Regionsrådsformand: Vores it-løsninger redder liv Regionsrådsformand: Vores it-løsninger redder liv
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.