Hospitalsdirektør: Det laveste effektive beslutningsniveau bør være det nye sort

Af Niels Reichstein Larsen
Hospitalsdirektør, Bornholms Hospital

Når vi taler om den fremtidige ledelse og styring af sundhedsvæsenet, flyver det fortsat rundt med forkortelser og overvejelser om, at den ene og den anden styringsform har spillet fallit.

Her debatteres særligt New Public Management (NPM) som et styringsparadigme, hvor øget produktivitet og kontrol er et mål i sig selv. Et element er det, som nogen kalder "perverteret økonomisk adfærd".

Hypotesen er, at den adfærd følger af, at det er aktivitet og kvantitet, der udløser supplerende statslige midler.

Omfanget af "perverteret økonomisk adfærd" er nok svært at måle helt konkret. Men som fænomen tænker jeg, at det har særlig gode forudsætninger for at være i spil i sundhedsvæsenet, der er begunstiget med veluddannede og kreative medarbejdere.

Og det er vel egentlig naturligt, at vi forsøger at forbedre den stramme økonomiske ramme ved at forfølge det, der udløser belønning, nemlig øget aktivitet fremfor alt.

Væk med New Public Management
Det er imponerende, så godt vi har fået indarbejdet denne tankegang.

Bornholms Hospital har siden 2016 har været rammestyret og samtidig fritaget fra produktivitetskravet om to procent årlig meraktivitet.

På trods af dette, og selvom vi ved alle lejligheder taler om værdi for patienten, har vi fortsat i baghovedet, at der helst skal leveres mere.

Fra 2019 er det fem kriterier i nærhedsfinansiering, der skal give Region Hovedstaden andel i en statslig pulje på 1,5 milliarder kroner. Forhåbentlig vil det understøtte den adfærds- og kulturændring mod endnu større fokus på kvalitet, som vi ønsker.

Det, at intentionen med de fire kriterier er, at de skal understøtte, at pleje og behandling sker så tæt på borgerens daglige liv, som muligt, tolker jeg som en reel bevægelse væk fra NPM.

En bevægelse, som måske går mere i retning af Public Value Management (PVM) og værdi for patienten.

Medarbejderen træffer gode valg
Med PVM fokuseres mere på den værdi og de resultater, som skabes af det offentlige i samspillet med borgerne.

Ved at koble tankegangen fra PVM med vores erfaringer på Bornholms Hospital med værdi for patienten/værdibaseret styring, begynder det at ligne konturerne til et rammeværk, hvor beslutninger kan træffes på Laveste Effektive Beslutningsniveau (Leben).

I det daglige siger vi, at medarbejderen er direktør inden for en radius af tre meter.

Konkret betyder det, at den enkelte medarbejder forventes og har ret til at træffe gode og fornuftige beslutninger inden for eget ansvarsområde til gavn for deres patienter og pårørende.

Nærhedsfinansieringen kan forhåbentlig medvirke til at understøtte dette og understøtte et øget fokus på at prioritere de rigtige ydelser med fokus på kvalitet.

Vel at bemærke samtidig med, at medarbejderne sammen med patient og pårørende afklarer, hvad der er de vigtigste resultater, som skal opnås.

En ny styringsmæssig ramme
Med de udmeldinger om strukturelle ændringer, som regeringen har varslet, har vi fået en fin anledning til at designe en ny styringsmæssig ramme.

En ramme, der understøtter en ledelseskultur, hvor ledestjernen er, at vi i både ord og handling viser tillid til, at medarbejderne i sundhedsvæsenet sammen med patienter og pårørende både kan og vil levere mest mulig kvalitet og sundhed inden for de økonomiske rammer, der er afsat.

Offentliggørelsen af den varslede sundhedsreform er igen blevet udskudt. Så nu, hvor december måned nærmer sig, vil jeg tillade mig at sende et ønske til de kommende strukturelle og styringsmæssige ændringer.

Nemlig, at de giver mulighed for mere lederskab, mindre styring og fjernelse af meningsløs kontrol.

Tiden kan måske også udnyttes til, at Leon og laveste effektive omkostningsniveau erstattes eller suppleres med Leben-princippet, så laveste effektive beslutningsniveau bliver det nye sort på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet. 

debat@altinget.dk