Hjerteforeningen: Hvordan vil regeringen hjælpe de 1 million multisyge?
DEBAT: Hvordan mon regeringen vil imødekomme disse udfordringer med det nye udspil? Hjerteforeningen vil gerne pege på en vej. Og der er ikke tale om nogle nye smarte moderne opfindelser eller gammel vin på nye flasker, skriver Kim Høgh fra Hjerteforeningen.
Af Kim Høgh
Adm. direktør i Hjerteforeningen
Regeringen forventer at præsentere et sundhedspolitisk udspil for 2030 i løbet af efteråret.
Udspillet kan sætte en ambitiøs kurs for vores sundhedsvæsen. Men det er jo som bekendt et sundhedsvæsen under stort pres, og som står over for kæmpe – og kendte – udfordringer.
Gennemsnitsalderen i Danmark stiger støt. Den Nationale Sundhedsprofil viser blandt andet, at mere end hver fjerde dansker over 16 år er ramt af mindst to kroniske sygdomme.
Det svarer til, at næsten 1,2 millioner danskere lider af multisygdom – og antallet stiger. I forhold til hjerteområdet lever mere end aktuelt 460.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Tidligere fremskrivninger har vist, at godt en halv million danskere i 2020 vil leve med en hjerte-kar-sygdom.
Region Hovedstadens egen undersøgelse fra marts i år viser den store økonomiske udfordring, de mange multisyge er for samfundet, konkret kommunerne.
Hvordan mon regeringen vil imødekomme disse udfordringer med det nye udspil? Hjerteforeningen vil gerne pege på en vej. Og der er ikke tale om nogle nye smarte moderne opfindelser eller gammel vin på nye flasker. Det er en løsning, der er velkendt og veldokumenteret. Vores nordiske naboer har blandt andet haft stor held med det. Det kalder vi ’forebyggelse’.
Et godt område for forebyggelse
Tobaksrygning er eksempelvis en af de helt store syndere for danskernes sundhed, hvor vi massivt kan forebygge. Et ud af fire tilfælde af hjerte-kar-sygdom kan relateres til rygning, og Hjerteforeningen er klar til at forebygge hver fjerde hjerte-kar-syg.
Derudover ved vi, at 74 procent af rygerne ville ønske, at de aldrig var faldet i rygerfælden. Derfor håber Hjerteforeningen også, at regeringens flotte ambition om røgfri generationer er del af det kommende sundhedspolitiske udspil.
Men der skal handling til. Derfor bør det nye udspil indeholde forslag om strukturelle tiltag, der mindsker rygningen. Der er behov for højere afgifter på tobak, men også for at få synlig tobak væk fra hylderne og indføre røgfri arbejdstid, hvis vi i fællesskab skal nå ambitionen om røgfri generationer.
Griber regeringen forebyggelsesdagsorden står den ikke alene. På Danske Regioners generalforsamling i april var der et ønske om at bidrage til en bedre forebyggelse. Vi i Hjerteforeningen – sammen med partnere som Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse med flere – står også klar og bidrager gerne.
Hjerteforeningen arbejder på at udbrede røgfri arbejdstid i kommunerne. 17 kommuner har i dag indført røgfri arbejdstid, hvilket indebærer, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden. Dette er en lovende udvikling, der betyder at rygning bliver mindre synligt, og at færre bliver udsat for passiv rygning.
Vi ved, at forebyggelsen gælder livet, når der hvert år dør 13.600 danskere på grund af rygning. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed.
Derfor øger Hjerteforeningen nu indsatsen for at udbrede Røgfri Arbejdstid til hele landet.
Forslag til en styrket forebyggelsesindsats vil også være en del af Hjerteforeningens Hjerteplan, der præsenteres i februar 2018.
Sundhedsstyrelsen: Usikkert om skærmtid skader – men vi holder øje
Danske Patienter: Folketinget skal hjælpe Lisbeth, Poul og Astrid
