Hjernesagen: Er genoptræningen af apopleksiramte ude af kontrol?

DEBAT: Saml ekspertisen i genoptræningen af apopleksiramte, definér nationale niveauer af rehabilitering og styrk dokumentationen for at få kontrol med kvalitet og virkning, skriver Lise Beha Erichsen, landsformand for Hjernesagen.

Af Lise Beha Erichsen
Landsformand i Hjernesagen

12.500 danskere rammes årligt af en blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi). Mange af de ramte har brug for genoptræning og rehabilitering, men mange får ikke den genoptræningsplan, de har krav på og bliver derpå overladt til store kommunale forskelle i den kommunale genoptræning.

Ekspertisen skal samles, der skal defineres nationale niveauer af rehabilitering, og dokumentationen skal styrkes. Dette er anbefalingerne fra Hjernesagen for at styrke rehabiliteringen af hjerneskadede borgere. 

En blodprop eller blødning i hjernen kan have mange fysiske, kognitive og kommunikative konsekvenser. Rigtig mange ramte har derfor brug for genoptræning og rehabilitering. De har krav på en genoptræningsplan, som beskriver, hvilke behov den ramte har og formålet med genoptræningen.

Store regionale og kommunale forskelle
Det er regionernes sygehuse, som har ansvaret for at beskrive en patients genoptrænings- og rehabiliteringsbehov i en genoptræningsplan. Men der er store regionale forskelle på, hvor mange patienter der får udarbejdet en genoptræningsplan.

Når patienten er udskrevet, er det kommunerne, som har ansvaret for genoptræning og rehabilitering, men også her er der stor forskel på de rehabiliteringstilbud, hjerneskaderamte får. Det viste evalueringen af kommunalreformen. Tilbuddene afhænger nemlig af, hvilken kommune den ramte bor i.

Det er nødvendigt med et øget fokus på hjerneskadeområdet bl.a. ved, at der sker en kortlægning af de regionale forskelle i, hvordan bekendtgørelsen om genoptræningsplaner administreres. Så der sikres et ensartet og velfungerende henvisningssystem. Derudover er der behov for, at der opstilles nogle fælles kriterier for, hvordan specialiseringsniveauerne defineres af regioner og kommuner.

Det er Hjernesagens erfaring, at der er store kommunale forskelle på, hvordan de specialiserede tilbud bruges fra én kommune til én anden. Når det bliver borgerens postnummer, som afgør, om borgeren får det rette tilbud, er det yderst problematisk.

Borgere får ikke den nødvendige genoptræning
Det er også yderst problematisk, at der ikke findes dokumentation for kvaliteten af de genoptræningstilbud, der ikke er defineret som højt-specialiserede – og som langt de fleste apopleksiramte har behov for. Det gør det umuligt at vurdere tilbuddenes kvalitet eller vide, om de overhovedet bliver anvendt i et omfang, der giver dem den fornødne specialiserede erfaring og viden.

Hjernesagen arbejder for mennesker ramt af apopleksi. Det er vores holdning, at den specialiserede genoptræning skal samles enten på regionale centre eller sådan, at flere kommuner i en region forpligtes til at samarbejde om et specialiseret tilbud. Vi mener, det er helt nødvendigt, at alle tilbud og institutioner, der tilbyder rehabilitering af hjerneskadede, skal dokumentere personalets specifikke neurofaglige viden, hvilke metoder de bruger - og brugertilfredsheden. Dokumentationen skal være let tilgængelig for borgerne, så de har en reel mulighed for at vælge eller fravælge et tilbud.

Hjernesagen mener, at det er stærkt bekymrende, at der er borgere, der ikke får den genoptræning og rehabilitering, som de har brug for. Derfor opfordrer vi til, at der centralt fra afsættes midler til praktisk implementering af de anbefalinger om indsatser, som er beskrevet i ”Forløbsprogram for erhvervet hjerneskade”.

Forrige artikel Medicochef: Et effektivt sundhedsvæsen kræver mere innovation Medicochef: Et effektivt sundhedsvæsen kræver mere innovation Næste artikel Sundhedsstyrelse-direktør: Multisygdom udfordrer borger, sygehus og samfund Sundhedsstyrelse-direktør: Multisygdom udfordrer borger, sygehus og samfund
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.