Hjælp til psykiatrien, men...

Turnus er ikke eneste løsning, mener Michael Dall, der i stedet opfordrer til samarbejde om fælles løsning.

Af Michael Dall,
formand for Lægeforeningens udvalg for uddannelse og forskning.

Som omtalt på Altinget står knap halvanden hundrede psykiaterstillinger ledige, og da der er større afgang fra specialet, end der er læger, der uddannes til specialet, bliver den situation blot værre i de kommende år.

Problemet bunder primært i, at specialet gennem mange år har haft svære rekrutteringsproblemer. Det fremføres ofte i debatten, at en måde at fremme rekrutteringen er, at der i turnusuddannelsen afsættes et fast antal måneder til ophold i psykiatrien.

Turnus kan bruges
Vi er i Lægeforeningen enige i, at psykiatrien kan bidrage til turnusuddannelsen med en række af de kompetencer, der skal opnås i dette uddannelseselement. Her må psykiatrien da byde ind på lige fod med alle andre specialer, når den nye turnusuddannelse skal tilrettelægges.

Men turnus er og skal fortsat være et uddannelseselement, hvor lægen under uddannelse skal opnå en række særlige kompetencer. Det er ikke et rekrutteringsværkstøj, der kan benyttes, når et eller flere specialer har problemer med rekrutteringen.

Hvis psykiatriens rekrutteringsproblemer skal løses, skal der arbejdes med mange flere facetter af problemstillingen, end blot kendskabet til specialet. Alle lægestuderende er i klinik på en psykiatrisk afdeling i deres studietid. Ligesom mange medicinstuderende jo også arbejder som sygeplejerskevikarer på psykiatriske afdelinger gennem FADL, Foreningen af Danske Lægestuderende.

Et hårdt fag
Det er altså ikke kendskabet til specialet, der mangler: Alle medicinstuderende stifter bekendtskab med psykiatrien på godt og ondt - og måske mest på ondt. Psykiatrien er et hårdt fag, og for den unge medicinstuderende, der ønsker at gøre en forskel her og nu, måske umiddelbart hårdere og mindre attraktivt end så mange andre specialer. Det er et problem, som specialet må tage alvorligt - det er ikke gjort med kendskab, hvis ikke kendskabet har vist sig positivt, inddragende og udfordrende for de studerende.

Specialet skal med andre ord i højere grad anvende de medicinstuderende aktivt og positivt i behandlingen af patienterne. Det ville så have den gavnlige bivirkning, at nogle af mandskabsproblemerne på de psykiatriske afdelinger kunne løses. Herudover skal psykiatrien anvende andre rekrutteringsinstrumenter, som for eksempel lokalløn, godt arbejdsmiljø, gode lægelige forskningsmuligheder og så videre.

I distriktspsykiatrien er der for eksempel ikke et naturligt lægefagligt miljø at sparre og udvikle sig med og i. Organisatorisk er det altså nødvendigt, at distriktspsykiatrien kobles op på de psykiatriske afdelinger, så der kan skabes et ordentligt fagligt miljø for psykiatere.

Finde fælles løsning
I Lægeforeningen vil vi gerne bidrage til sammen med specialet og psykiatriens andre interessenter at løse problemerne omkring rekrutteringen til psykiatrien. Derfor vil vi gerne invitere Poul Videbech (formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, red.) med flere til et møde med Lægeforeningens udvalg for uddannelse og forskning og Overlægeforeningens Psykiatriudvalg, hvor vi i fællesskab måske kan komme nogle løsninger nærmere.

Det er en stor opgave, men andre specialer har tidligere vist, at det er muligt at vende en skrantende rekrutteringssituation - så lad os se at komme i gang, inden det er for sent.

Forrige artikel Hospice bør være et tilbud for alle døende Næste artikel Fokus på effekten af forebyggelse
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.