Heino Knudsen om mangel på speciallæger: Vi har brug for et rygstød fra Christiansborg

En dødsspiral i Region Sjælland. Sådan har den hårde retorik været udlagt om lægemangel og udfordringer med den lægelige videreuddannelse i Region Sjælland. Så galt fat står det heldigvis ikke til. Men regeringen og Folketinget bør styrke forskningen og etableringen af den fulde lægeuddannelse i regionen, skriver Heino Knudsen.

I Region Sjælland mangler vi erfarne læger. På Christiansborg kan Folketinget hjælpe os på to fronter: En saltvandsindsprøjtning til forskningsmiljøet i Region Sjælland, som også vil være vigtig løftestang for en ny fuld lægeuddannelse i regionen. Samtidig har vi brug for flere læger i hoveduddannelsesstillinger.

Vi har nogle udfordringer, når det kommer til at rekruttere speciallæger på vores sygehuse – og læger der er godt på vej i speciallægeuddannelsen.  Det gælder særligt rekruttering af speciallæger indenfor kardiologi, lungemedicin, psykiatri og radiologi. En problematik som også andre regioner kender til.

Selvom rekruttering af speciallæger er en national problemstilling, har vi nogle særlige udfordringer i Region Sjælland med ulighed i sundhed. Vi har i vores region en stor og voksende ældrebefolkning samt mange multisyge patienter med to eller flere kroniske sygdomme. Vi har den største forekomst af diabetes, lungesygdommen KOL og hjerte-kar-sygdomme.

Samtidig har vi en meget stor andel af patienter med psykiatriske problemer. De tørre tal fra statistikkerne viser, at vores borgere i Region Sjælland havner i hospitalssengen langt oftere end i resten af landet. Det kalder alt sammen på, at vi har brug for flere speciallæger. Sammenligner man eksempelvis med hovedstaden, så har Region Sjælland kun to speciallæger per 1000 indbyggere, mens Region Hovedstaden har tre.

Behov for mere fart på udvikling af forskningsmiljøer
Stærke forskningsmiljøer er vigtige, når vi skal tiltrække højtkvalificerede medarbejdere til Region Sjælland. Det ved vi er et faktum, og derfor har vi i Region Sjælland også over de seneste år intensiveret vores indsats på forskning markant.

Men her kan Folketinget give os vigtig støtte i vores allerede fokuserede arbejde med forskning og dermed attraktive forskningsmiljøer. Vi har nemlig behov for at sætte endnu mere fart på udviklingen med stærke forskningsmiljøer på vores sygehuse, hvis vi skal tiltrække endnu flere både erfarne speciallæger og unge læger. Der er brug for flere midler, end vi kan finde i regionens eget budget.

Vi ser en rigtig flot søgning til vores lægeuddannelse, som gik i luften for 2,5 år siden. I et stærkt samarbejde med Københavns Universitet har vi skabt rammerne for, at lægestuderende kan tage kandidatuddannelsen i Region Sjælland.

Regeringens aftale for flere uddannelser i Danmark betyder, at der nu kommer en fuld lægeuddannelse med tilknytning til Sjællands Universitetshospital i Køge. Vi jubler over, at vi nu kan bygge oven på kandidatuddannelsen og tilbyde den fulde lægeuddannelse. Det er samtidig en oplagt løftestang til at sikre et stærkt forskningsmiljø på vores sygehuse i Region Sjælland.

Uddannelse og forskning går hånd i hånd og er omdrejningspunktet i vores gode samarbejde med Københavns Universitet. Flere midler til forskningsindsatsen vil være en hjørnesten i at etablere den fulde lægeuddannelse i Region Sjælland. Det skal styrke vores forskningsbaserede undervisning og samtidig sikre flere professorer og forskere på alle sygehuse i Region Sjælland.

Hvis man vil gøre noget, der virker, så foreslår vi, at man fra Folketingets side afsætter i størrelsesordenen 100 millioner kroner årligt til forskning i Region Sjælland og ansættelse af nye professorer til at forankre indsatsen. Et sådant løft vil give et gigantisk boost til vores forskningsmiljø og rekrutteringsevne i Region Sjælland.

Læger søger mod hovedstaden
Det andet område, hvor Christiansborg kan række ud og give Region Sjælland et rygstød, er fordelingen af lægernes hoveduddannelsesstillinger. Når en læge har gennemført en introduktionsstilling i specialet, er man kvalificeret til at søge et hoveduddannelsesforløb i specialet. Hoveduddannelsesstillingerne tager fire til fem år afhængigt af speciale, og vi har brug for i Region Sjælland at kunne opslå flere hoveduddannelsesstillinger til lægerne.

Som fordelingen er nu, oplever vi, at lægerne søger mod Region Hovedstaden, fordi man dér har mange stillinger, og de fleste unge læger har bosat sig i regionen under uddannelsen. Naturligt nok foretrækker de så stillinger tættest på bopælen. Men der er for eksempel kun 40 minutter med tog til Holbæk, så afstandene opleves nok også større, end de reelt er. 

Se på fordeling af uddannelsesstillinger
Vi er nødt til at finde en balance, som giver mulighed for at opslå flere stillinger, hvor vi har sværest ved at rekruttere. Og det gælder ikke alene Region Sjælland, men også resten af landet. Som region både kan og vil vi deltage i uddannelsen af flere læger, og vi står klar til at beskæftige de færdige læger, som skal i gang med deres videreuddannelse i form af en.

De kan gennem deres forløb bidrage til at sikre en god lægedækning i Region Sjælland. Og netop dét forhold, at vi har mange forskellige typer af patienter i Region Sjælland, gør også, at de under deres uddannelse kan komme i kontakt med – og opnå kompetencer indenfor – et bredt felt af blandt andet multisygdomme.

Jeg håber, at alle, inklusiv regeringen, vil gå konstruktivt ind i opgaven med at tage fat om nældens rod og styrke forskningen og dermed også styrke etableringen af den fulde lægeuddannelse i Region Sjælland. Jeg håber desuden, at myndighederne, sammen med lægeforeningen, vil have mod til ikke kun at se på antallet, men også fordelingen af hoveduddannelsesstillingerne i Danmark og være med til at finde veje til at sikre, at hoveduddannelsesstillingerne også bliver besat uden for de store byer.

Der bliver talt meget om lægedækning i Danmark, men med disse to relativt simple greb vil vi styrke lægedækningen på sigt, dér hvor der er mest behov for det. Befolkningen – ikke mindst i yderområderne i Danmark – har brug for flere erfarne læger.

Forrige artikel Karsten Hønge: Gentænk hele forhandlingssystemet i den offentlige sektor Karsten Hønge: Gentænk hele forhandlingssystemet i den offentlige sektor Næste artikel Ledere af kliniske institutter: GDPR-bureaukrati truer Danmarks status som forskningsnation Ledere af kliniske institutter: GDPR-bureaukrati truer Danmarks status som forskningsnation
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.