Gigtforeningen: Politikere skal forhindre, at flere ender som 43-årige Heidi Jensen
DEBAT: Den 43-årige social- og sundhedsassistent Heidi Jensen har en kronisk ryglidelse, men hun kan først gå på pension om 24 år. Politikerne skal lave en langsigtet plan, mener Gigtforeningen.
Af Mette Bryde Lind
Direktør, Gigtforeningen
Forleden faldt jeg over et debatindlæg i Jyllands-Posten af social- og sundhedsassistent Heidi Jensen på 43 år.
Efter 20 års hårdt fysisk arbejde har hun pådraget sig en kronisk ryglidelse. Der er ingen behandlingsmuligheder. Hun kan først gå på folkepension om 24 år.
Heidi Jensen spørger nu politikerne:
"Hvordan kan et slidsomt arbejde i sundhedsvæsenet indrettes, så min generation kan blive ved med at arbejde, til vi bliver 68 år eller mere?"
Spørgsmålet til politikerne er centralt. Svaret fra dem udebliver.
Skal tale om pædagoger og murere
I debatten om pension taler politikerne nemlig mest om muligheden for tidlig pension.
Lige så vigtigt er det at tale om, hvordan vi passer på medarbejdere som Heidi Jensen, mens hun er på arbejdsmarkedet.
Hvis vi forebygger, at hun pådrager sig en rygskade eller andre muskelskeletlidelser, er der større sandsynlighed for, at hun slet ikke har brug for den tidligere pension.
Det samme gælder for pædagogmedhjælperen, mureren, sygeplejersken – og alle de andre faggrupper, der er udsat for skader i muskel og skelet.
Firmaer skal ikke bare sætte flueben
I det nylige udspil til seniorpension er der endelig kommet fokus på forebyggelse.
Der skal årligt afsættes 100 millioner kroner til at forebygge arbejdsbetingede skader og nedslidning.
Det er et stort skridt i den rigtige retning, men langtfra tilstrækkeligt.
Udspillet lægger i form af fradrag for særlige forebyggelsesindsatser alt ansvar hos virksomhederne, og her er det afgørende at stille de rigtige krav.
Lidt karikeret sagt er det ikke nok, at virksomheden sætter flueben ved, at der er anskaffet knæpuder. Sagen er langt mere kompleks.
Skal forebygge med tidlig indsats
Der er brug for at styrke sammenhæng og koordination mellem sundhedsvæsenet, social- og beskæftigelsesområdet og virksomhederne.
Vi skal støtte udsatte faggrupper i at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, inden skaderne bliver kroniske.
Vi ved, at vi med en tidlig indsats kan forebygge, at lettere gener og smerter udvikler sig, så der opstår følgesygdomme og tab af funktionsevne.
Vi ved, hvilke indsatser der virker, men kommuner, arbejdspladser og sundhedsvæsenet skal have mulighed for at prioritere dem i et tæt samarbejde.
Merudgifter på flere milliarder
Muskel- og skeletlidelser er en af de hyppigste former for langvarig sygdom i befolkningen. De er skyld i en fjerdedel af vores sygefravær og den næsthyppigste årsag til førtidspension.
Ifølge Sundhedsstyrelsen har erhvervsaktive danskere med lænderygsmerter 5,5 millioner flere sygedage end andre.
Netop sygemeldinger og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på grund af smerter i led, ryg og muskler kostede i 2010 samfundet cirka ni milliarder kroner.
Merudgifterne til behandling i sundhedsvæsenet, sygedagpenge og førtidspension løb op i over 20 milliarder kroner.
Mennesker med lænderygsmerter, som er sygemeldt i over et halvt år, har langt sværere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet end mennesker, der har været sygemeldt med stress.
Lad os derfor lægge en langsigtet, national plan, som skal forebygge, at flere ender som Heidi Jensen.
Lad os holde raske mennesker raske.
Danske Regioner: Nyt behandlingsråd må ikke blive et Medicinråd+
Region og FOA: Sundhedssystemet har været flygtigt omtalt i valgkampen
