Forskningsleder: Høj kræftdødelighed blandt mænd skal i fokus

DEBAT: Kønsforskellene i kræft bør indgå i evalueringen af Kræftplan IV og blive set som et område, der skal tages en skarp vinkel på i en kommende kræftplan, skriver Svend Aage Madsen.

Af Svend Aage Madsen
Forskningsleder, Rigshospitalet, formand, Forum for Mænds Sundhed

Det er rigtig godt, der skal laves en evaluering af Kræftplan IV og gøres status på initiativerne i den på Altingets konference den 3. februar. Der er mange spændende punkter på dagens agenda, blandt andet: "Hvordan ser virkeligheden ud"?

Ét emne synes dog fraværende, nemlig kønsforskelle i kræftdødeligheden. I målsætningen for Kræftplan IV hed det, at flere skal overleve kræft, og planen skulle vedrøre alle elementer i patientforløbet, for eksempel tidlig opsporing, udrednings- og behandlingsforløb og rehabilitering.

På alle disse områder er der kønsforskelle: Mænd har cirka 40 procent større dødelighed af kræft end kvinder, selvom mænd "kun" får kræft cirka ti procent hyppigere end kvinder. Det vil sige, at mænds kræftdødelighed er fire gange så stor, som den behøvede at være. 

Denne overdødelighed for mænd har ikke rokket sig en tøddel siden den første kræftplan i 2000. Heller ikke som resultat af Kræftplan IV.

Kommunikationsudfordringer
Når det gælder opsporing og udredning, ved vi, at mænd i gennemsnit kommer 30 procent mindre hos den praktiserende læge end kvinder.

Netop der, hvor tegnene på kræft skal opdages, og hvorfra man skal sendes videre. Når det gælder udredning og behandling oplever mænd oftere end kvinder, at kommunikationen mellem dem og sundhedsvæsnet ikke altid er den bedste. 

Hverken læger eller sygeplejersker er i deres uddannelser blevet trænet i at tage hensyn til, at der kan være forskelle på de måder, man bedst kommunikerer med henholdsvis mænd og kvinder.

Når det kommer til rehabilitering, som vi i dag ved er central for resultatrig behandling og overlevelse af kræft, deltager kun 15 procent af mænd i internat-rehabilitering og kun en tredjedel i daglig rehabilitering i lokalområdet. Selvom der burde være over 50 procent af mænd, da mænd har større forekomst af kræft.

Behov for en klar strategi
Vi håber, at denne problemstilling, kønsforskellene i kræft,  vil indgå i evalueringen af Kræftplan IV og på konferencen blive set som et område, der skal tages en skarp vinkel på i en kommende kræftplan. 

Ikke mindst set i lyset af, at den danske regering og sundhedsstyrelsen med sin direktør i spidsen har tilsluttet sig WHO's "Strategy on the health and well-being of men", hvori et centralt mål er at nedbringe mænds overdødelighed af alle sygdomme herunder kræft.

I en ny kræftplan bør der indgå en klar strategi for, hvordan mænds overdødelighed kan nedbringes. 

Og herunder konkrete planer og systematiske tiltag for:

  • Hvordan sundhedsvæsenets tilbud til mænd kan bedres med henblik på tidligere opsporing af kræft 
  • Hvordan mænd kan få bedre udbytte af mødet med sundhedsvæsenet med henblik på tidlig og præcis diagnosticering
  • Hvordan mænds udbytte af behandling og rehabilitering kan forbedres med henblik på bedre overlevelse.

Forrige artikel Muskelsvindfonden: Medicinrådet gør små diagnosegrupper til sorteper Muskelsvindfonden: Medicinrådet gør små diagnosegrupper til sorteper Næste artikel FSD: Udløbsdatoen for en national sund­hedsaftale er for længst overskredet FSD: Udløbsdatoen for en national sund­hedsaftale er for længst overskredet
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.