Forskning i træning som behandling - nu!
DEBAT: Det er uholdbart, at to foreninger betaler for al forskning inden for fysisk aktivitet som behandling. Politikerne skal snart have pengene op af lommen, mener Johnny Kuhr, formand for Danske Fysioterapeuter.
Af Johnny Kuhr
Formand for Danske Fysioterapeuter
Træning er medicin. Vi ved, at det forebygger og helbreder. Men vi ved alt for lidt om, hvordan vi skal dosere det. Med andre ord ved vi ikke, hvor ofte, hvor meget og hvordan vi præcist skal tilrettelægge træningen for en patient med f.eks. slidgigt.
Derfor er der behov for en markant satsning på forskning i fysisk aktivitet som behandling.
Desværre har det indtil videre ikke været muligt at skaffe tilstrækkelig offentlig finansiering til forskning i anvendelse af fysisk træning som behandlingsform. I den erkendelse har Danske Fysioterapeuter sammen med Gigtforeningen selv måttet tilvejebringe ca. 5 mio. kr. til finansieringen af blandt andet det første professorat i fysioterapi på Syddansk Universitet.
Det er ikke en holdbar løsning, at medlemmerne af de to foreninger skal blive ved med at finansiere denne forskning, når vi ved, at potentialet i træning som behandlingsform er enormt for hele samfundet.
Opgaven bør fremover finansieres af offentlige midler.
Der er afsat en milliard kroner mere til forskning og udvikling i 2007. En milliard kroner oven i hatten i 2008 og sådan fortsætter det med yderligere forøgelse af forskningsmidlerne frem mod 2012. Der er med globaliseringsaftalen fra 2006 sat masser af ekstra midler af til forskning og udvikling de kommende år.
Med andre ord synes der ikke at mangle offentlige forskningsmidler. Men der efterlyses politisk vilje til at prioritere forskningen på dette område.
Potentialet inden for forskning i fysisk træning er enormt. Udbredelse af træning som behandlingsform kan være et stærkt supplement til den medicinske behandling, der foregår i det danske sundhedsvæsen.
For nogle patientgrupper kan træning endda på sigt helt erstatte den medicinske behandling. "Bivirkningerne" ved behandlingen er for den enkelte kun positive i form af større overskud og bedre funktionsevne. Og hvem vil ikke gerne erstatte turen til apoteket med en tur i træningscenteret? For samfundet ligger der en endnu uhøstet milliardgevinst i form af besparelser på udgifterne til medicin og besparelser på sygedagpenge.
Dertil kommer, at kommunerne fremover forventes at bruge omkring en milliard kroner årligt på genoptræning og rehabilitering. Beløbet bliver ikke mindre fremover, og derfor bør Folketinget sikre sig, at der også forskes i, hvordan vi alle får mest muligt for pengene.
Men der er ikke de store kommercielle interesser forbundet med forskning i fysisk aktivitet og træning. Der er ikke nogen kapitalfond, der kan se frem til at tjene milliarder på salget af "en pille med fysisk aktivitet", og derfor heller ikke noget incitament til at finansiere forskningen. Så gevinsten kan kun høstes, hvis der tænkes langsigtet og satses på en offentlig finansiering af forskningen.
