Forskere: Statsministerens udskamning af ikke-vaccinerede kan skade det langsigtede arbejde med folkesundheden

På pressemødet mandag 8. november 2021 kom statsministeren med en klar opfordring til de danskere, som ikke er vaccinerede mod covid-19: Lad jer vaccinere. Hun sagde blandt andet, "at der er en lille gruppe, der ikke spiller efter de spilleregler man er nødt til at spille efter, når der er en pandemi."

Pressemødet bidrog til den splittelse, som coronapandemihåndteringen allerede har skabt i samfundet. Os, som er vaccinerede, over for dem, som ikke er.

Som folkesundhedsforskere er vi blandt dem, der er glade for de hurtigt udviklede vacciner, men også nogle af dem som mener, at det er vigtigt at forholde os til de måder, hvorpå pandemien har skabt splittelse i befolkningen, hvis folkesundhedsarbejdet skal have gunstige vilkår på lang sigt.

Udskamning skaber yderligere modvilje

Ikke alle er lige begejstrede for de folkesundhedsvidenskabelige budskaber. Derfor har vi det seneste år fulgt og talt med almindelige borgere; både dem, som er enige, og dem, som er uenige med håndteringen af coronapandemien. Det gør vi for at forstå, hvordan de nuværende indsatser former vores samfund og for at sikre, at vi bliver ved med at tænke på hinanden som tilhørende samme samfund og med samme værdighed, selvom vi er uenige.

Mange af de mennesker vi har talt med, der ikke sympatiserer med regeringens coronahåndtering, ønsker heller ikke at lade sig vaccinere imod covid-19. Dette kan have mange årsager: Manglende tillid til vaccinen, eksisterende sygdomme og/eller mistillid til myndighederne.

Den slags problemer løser man ikke ved at skælde ud. Tværtimod. Som påpeget af Michael Bang Petersen fra HOPE-projektet, så kan det skabe yderligere modvilje, når statsministeren udskammer den uvaccinerede del af befolkningen.

Vi må insistere på dialogen - også med antivaxxerne 

Grundlæggende er udskamning og tvang brænde på et bål, som allerede brænder. Ved at udstille, udskamme og segregere uvaccinerede puster vi til opfattelsen i denne del af befolkningen af, at staten og politikerne misbruger deres magt.

De opfattede coronapasset som et forsøg på indirekte tvang, sidst det blev indført. Med genindførslen bekræftes modstanderne i deres opfattelse af, at samfundet er på vej i retning af mere kontrol og mindre frihed.
En del af vores informanter føler sig allerede uvelkomne i deres eget land, udskammet af myndigheder og politikere og nogen har negative oplevelser i deres omgangskreds med deres vaccinationsstatus og -holdning.

En del fortæller om at undgå at tale om covid-19-vaccination, fordi de er bange for at blive fordømt.

Når statsministeren er så skarp i retorikken, åbner det op for, at vaccinerede borgere kan føle sig berettiget til at udskamme og kritisere uvaccinerede borgere i det offentlige rum. Derfor må vi insistere på dialogen: Også med sølvpapirshattene, anti-vaxxere eller hvad folk nu ynder at kalde dem. Det er nødvendigt for at undgå en yderligere splittelse på baggrund af coronapandemien – og for at undgå en radikalisering af dem, som ikke er enige i den politiske håndtering og analyse af pandemien. At de bevæger sig længere væk og ikke længere ser sig selv som en del af samfundet.

Endelig er det værd at overveje, om selv modstandere af vaccinen kan have fat i noget: Måske er deres insisteren på frihed til at bestemme over deres egen krop knyttet til en friheds- og borgerrettighedstankegang, som alle vil få glæde af på længere sigt.

{{toplink}}

debat@altinget.dk