Forbud nyttesløst mod hormonforstyrrende stoffer

DEBAT: Dansk Erhverv vender sig imod både et totalforbud og en mærkningsordning, som R og DF har foreslået. Det vil ikke virke. Der skal mere viden til, siger Dansk Erhverv.

Mette Herget,
Miljøchef, Dansk Erhverv  

Dansk Folkeparti foreslår en mærkningsordning for indhold af hormonforstyrrende stoffer, og De Radikale vil gerne have et forbud. Ingen af forslagene vil løse problemet med mænds faldende frugtbarhed.

Dansk Erhverv har den klare holdning, at hvis noget er farligt, så skal det slet ikke være i produkter, som forbrugerne kan købe, så skal det forbydes.

Et mærke overlader ansvaret for den vurdering til forbrugeren og vil kun skabe frygt og bekymring. Samtidig findes hormonforstyrrende stoffer naturligt i en lang række almindelige planter.

Hvilke stoffer er farlige?
Det er meget bekymrende, at mænds frugtbarhed falder, og det har vi alle en interesse i at gøre noget ved. Men der er ingen lette løsninger - bl.a. fordi man ikke ved ret meget om, hvilke stoffer giver problemer og i hvilke mængder.

Det første og mest iøjnefaldende problem er, at vi ikke ved hvilke stoffer der kan have en hormonforstyrrende effekt. I mange tilfælde er det formentlig blandingen af forskellige stoffer, som sammen giver en påvirkning af den menneskelige organisme.

Der er ikke nogen umiddelbar løsning på, at vi ikke ved nok om påvirkningen fra blandinger af små mængder kemikalier. Men det er helt klart et emne, der kalder på mere forskning. Her hjælper hverken en mærkning eller et forbud.

Mange er mistænkt
Det næste problem er, at mange af de stoffer, som er mistænkt for at have en hormonforstyrrende virkning, forekommer naturligt i planter. For eksempel leverer indholdsstoffer fra ganske almindelig sojaolie råvaren til fremstilling af hormoner til p-piller.

Rigtig mange andre planter indeholder også plantesteroler, som er forstadier til hormoner. Her vil en forbudsmodel være meningsløs, med mindre man samtidig kan forbyde for eksempel dyrkning af soja og andre planter med indhold af plantesteroler.

En mærkningsordning for indhold af hormonforstyrrende stoffer har som indbygget problem, at det vil være meget vanskeligt at finde produkter, som helt sikkert ikke kan have et indhold at noget potentielt hormonforstyrrende.

Det er svært at se, hvilken glæde forbrugeren kan have af et mærke - andet end at det med garanti vil skabe bekymring. Dansk Erhverv har helt klart den holdning, at hvis noget er så farligt, at det ikke skal være i de produkter, som forbrugerne kan købe, så skal det forbydes.

Vi må sikre mandens overlevelse
Sikkerhed omkring farlige indholdsstoffer er så vigtig en sag, at den ikke skal overlades til forbrugerens valg af produkt - her er lovgivning den eneste ansvarlige model.

Samlet set er hverken et mærke eller et forbud en løsningsmulighed på nuværende tidspunkt. Det, der er behov for, er mere viden. Det bør lovgiverne prioritere og erhvervet samarbejder gerne.

Danske leverandører og forhandlere har en indlysende interesse i at levere sunde og sikre produkter til de danske forbrugere. Der er en fælles interesse i, at der skabes det nødvendige grundlag til at finde på måder til at få nedsat mængderne af de hormonforstyrrende elementer i miljøet, så vi kan sikre, at den danske mand ikke bliver en uddøende dyreart.

Forrige artikel Nye opgaver til den praktiserende læge Næste artikel Ikke kun læger kan forebygge livsstilssygdomme
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.