Folketinget vedtager fire sundhedslove

LOVGIVNING: Onsdag vedtog Folketinget fire nye sundhedslove. Heriblandt loven, der baner vejen for fixerum og stramningen af rygeloven.

På den sidste afstemningsdag i Folketinget blev der stemt løs i salen. Heriblandt fik sundhedsminister Astrid Krag vedtaget fire love.

Fixerum
L 185 har fået en masse omtale på sin vej igennem lovmaskineriet. Loven gør det lovligt at etablere kommunale fixerum, hvor narkomaner kan indtage euforiserende stoffer. Hermed er et af regeringens højt prioriterede valgløfter gennemført. Helt som ventet stemte regeringspartierne, Enhedslisten og Liberal Alliance for loven. Imod stemte Venstre, Dansk Folkeparti. Venstres Jan E. Jørgensen valgte som den eneste hverken at stemme for eller i mod forslaget.
Se loven her

Rygeloven
Med L 186 er rygeloven blevet strammet. Lovændringen ændrer rygeloven en smule. Det har ført til massiv kritik fra den borgerlige opposition, som stemte imod. Og til kritik fra Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og andre forebyggelses-fortalere, som ønskede loven langt strammere. De ønskede blandt andet, at det også bliver forbudt at ryge på små værtshuse, som i dag er undtaget rygeforbuddet.
Loven indfører rygeforbud på enkeltmandskontorer og i lokaler, som er stillet til rådighed som studieplads for én person ad gangen på uddannelsessteder for unge over 18 år.
Der er nu rygeforbud indendørs og udendørs for børn, unge, ansatte samt alle andre, der opholder sig på institutioner, skoler, treårige gymnasiale ungdomsuddannelser og døgninstitutioner for børn og unge under 18 år. Kriminalforsorgens institutioner vil kunne pålægge den indsatte ikke at ryge i besøgsrum. Bødestørrelserne ved overtrædelse af rygeloven fordobles. SF, Socialdemokraterne, Radikale og Enhedslisten stemte for. Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti stemte imod.
Se loven her.

Login