Fødevareafgifter gavner ikke sundheden
DEBAT: Afgifterne på fødevarer gør danske dagligvarer dyrere og rammer familier og væksten uden at gavne sundheden, skriver sundhedsordfdører Mai Mercado (K).
Af Mai Mercado
Sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti
I sommer lød det fra fødevareministeren, at danskerne skal lave mere mad selv, slukke fjernsynet og spise mere sammen. Gang på gang har Dan Jørgensen prædiket om en såkaldt ”madrevolution”, der skal gøre noget ved danskernes ”katastrofale” madvaner. Vi bruger åbenbart alt for lidt tid på måltidet, og de måltider vi laver, er kedelige, intetsigende og af dårlig kvalitet.
Det står slet ikke så slemt til
Siden har en madforsker dog været ude og undsige Dan Jørgensens postulat om danskernes dårlige madvaner. Ifølge hende har færre end 20 procent af danskerne sat tænderne i en færdigret i løbet af en måned. Så måske står det slet ikke så slemt til. Men hvis du spørger fødevareministeren, så gælder ”dårlig kvalitet” også pasta med kødsovs. Ja, kravene fra ministeren er høje – og malplacerede.
Ikke en politisk opgave
Vi i Det Konservative Folkeparti synes ikke, at det er politikernes opgave at definere, hvad et godt måltid er. Hvis vi alligevel købte præmissen, at der findes én detaljeret opskrift på, hvad madkvalitet er, da kan Dan Jørgensen vel ikke mene, at alt, vi indtager, skal være af højeste kvalitet? Hvis der aldrig er plads til et stykke pizza fra det lokale pizzeria eller en færdiglavet ret fra køledisken, så bliver livet altså lidt trist. Der skal være plads til de nemme valg i en travl hverdag.
Dan Jørgensen giver de danske familier, som i forvejen er meget presset, enormt dårlig samvittighed.
Afskaf meningsløse punktafgifter
I stedet foreslår vi at se på alle de afgifter, vi har i vores samfund. Fordi de er en belastning for konkurrenceevnen, forbrugerne og arbejdspladserne. Vi bliver nødt til at se på, at vi har det højeste skattetryk i verden.
Vi har set på punktafgifterne på de danske dagligvarer. Her har vi udvalgt 28 dagligvarer, hvor vi ikke synes, det giver mening at bevare afgiften. Hverken i relation til forbrugernes helbred eller virksomhedernes konkurrenceevne.
Formålsløse regler
Jeg kan komme med et eksempel. Der er afgift på mandler med skal, men bliver skallen taget af, så er afgiften endnu større. Hvis mandlerne er uden skal og hakkede, er der en afgift på 33 kr. Men sig mig, bliver en mandel mere usund, hvis den er hakket? Et andet eksempel er pistacienødder. Pistacienødder med skal er ikke pålagt nogen afgift, men hvis pistacienødderne er uden skal, så er der pludselig en afgift på 18 kr. For os virker det helt gak gak.
På den måde kan man tage den ene fødevare efter den anden. Hvad enten det drejer sig om nødder, kerner eller noget helt tredje, så står danske virksomheder overfor dybt komplicerede vurderinger hver eneste dag pga. offentligt bestemte punktafgifter. Det synes vi ikke, at vi kan byde hverken familierne eller virksomhederne, når de er uforholdsmæssigt besværlige at administrere, og i øvrigt ikke tjener noget beskyttelsesværdigt formål.
Ikke helt ufarligt
Når vi gerne vil forbedre vækstmulighederne for danske virksomheder, så er det helt afgørende at se på offentligt pålagte skatter og afgifter.
Især bliver afgifterne ofte overset, og det er ikke helt ufarligt. De gør danske dagligvarer dyrere og rammer børnefamilier hårdt.
Ældre Sagen: Finansforslag lover godt for de ældre
At kommunikere er at leve
