Branchechef: Ernæringsterapi skal styrkes gennem digitalisering af grøn recept

Af Jeppe Rønnebæk Kongsbak
Sekretariatschef i branchenetværket FMF

Region Hovedstaden har netop igangsat en kampagne sammen med kommunerne i regionen og de Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Kampagnen skal udbrede kendskabet til, hvem der har ret til at få tilskud til ernæringsdrikke, da Region Hovedstaden vurderer, at denne viden er mangelfuld.

Kampagnen præciserer, at læger kan ordinere ernæringspræparater på en såkaldt ”grøn recept” til alvorligt svækkede eller svært syge patienter samt til spædbørn med mælkeallergi. Den grønne recept udløser et tilskud fra regionen på 60 procent, når patienten køber et ernæringspræparat på apoteket.

I en pressemeddelelse siger Region Hovedstaden, at lægerne er ”lidt for flinke til at udskrive en grøn recept på baggrund af en mail eller et opkald fra plejepersonalet i hjemmeplejen, eller når en patient har en anbefaling med fra et sygehus” i stedet for selv at foretage en vurdering.

Lavt forbrug af ernæringspræparater 
Det mønster kan vi bestemt ikke genkende i Dansk Erhvervs branchenetværk FMF for producenter af fødevarer til særlige medicinske formål. Data fra FMF viser, at forbruget af ernæringspræparater ligger lavt i Danmark sammenlignet med lande som for eksempel Norge.

Salget af ernæringsdrikke svarer til, at kun ca. 9.000 patienter får 400 milliliter ernæringsdrikke i løbet af en dag året rundt. Det står i stærk kontrast til, at der i Danmark lever op imod 50.000 patienter med svær KOL, hvoraf mange af dem er underernærede.

Derudover får 35.000 danskere konstateret kræft hvert år, hvoraf mange bliver underernærede eller er i risiko for underernæring. Samtidig har flere undersøgelser påvist, at en lang række andre kroniske og akutte sygdomme også medfører underernæring for en stor del af patienterne.

Også gevinst for samfundet 
Ifølge det engelske National Institute for Health and Care Excellence (NICE) ligger ernæringsterapi i toppen over de mest kosteffektive behandlinger. Ud over at gavne den enkelte patient ved at forbedre livskvaliteten og nedsætte dødeligheden, har ernæringsterapi vist sig at spare samfundet penge på eksempelvis genindlæggelser, infektioner og rehabilitering.

Ernæringsterapi er derfor ikke kun en vigtig del af den medicinske behandling, det bidrager også med sundhedsøkonomiske gevinster for samfundet.
 
Vi er enige i, at der forsat mangler kendskab til ernæringspræparater. Men konsekvensen er, at for få patienter får den nødvendige hjælp og ernæringsterapi, da der mangler fokus på området. I FMF frygter vi derimod, at kampagnen fra Region Hovedstaden sender et forkert signal til lægerne om at udskrive færre grønne recepter. Og det vil i sidste ende gå ud over patienterne.

Digitaliser den grønne recept 
Kampagnen fra Region Hovedstaden står i kontrast til en ny rapport fra Sundhedsministeriet, der blandt andet anbefaler at indføre indikatorer på færre genindlæggelser, færre infektioner og bedre overlevelse på kræft. Flere videnskabelige studier påpeger, at det er en kortsigtet løsning at spare på ernæringsterapi, da underernærede patienter risikerer flere indlæggelsesdage, genindlæggelser og forringet livskvalitet.

I 2016 udformede Forum for Underernæring (FFU) seks konkrete anbefalinger til politikerne for at bekæmpe underernæring. I alt står 17 organisationer bag disse anbefalinger. Anbefalingerne går blandt andet på behovet for nationale data og hurtig indsats over for den enkelte, umiddelbart efter underernæring er identificeret.

I dag er det få og svært tilgængelige data, der er tilgængelige for forbrug af ernæringsdrikke, og diskussionerne om forbrug til hvem er ikke faktabaseret. Fra FMFs side foreslår vi derfor, at den grønne recept digitaliseres, så både effekt, og hvem der får ernæringsdrikke, måles, da det er i alles interesse at bekæmpe underernæring.

debat@altinget.dk