Flyvbjerg: Hvem taler om færre tandlæger?

REPLIK: På Aarhus Universitet tilrettelægges de tandfaglige uddannelser efter samfundets behov. Det betyder ikke, at vi bifalder et fald i tandlægestanden, eller at tandlægefaglige opgaver skal overtages af andre faggrupper, skriver sundhedsdekan Allan Flyvbjerg i et svar til et debatindlæg fra PTO-formand Peter Kaihøj.

Af Allan Flyvbjerg
Sundhedsdekan på Aarhus Universitet

I et indlæg på Altinget 27. april 2016 skriver formand for Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO), Peter Kaihøj, at det er ’uforståeligt og uforsvarligt at anbefale, at der i fremtiden skal være 1.000 færre tandlæger’ som svar på mit indlæg om Aarhus Universitets tilrettelæggelse af tanduddannelserne i forhold til fremtidens behov for tandbehandling.

Hvis min konklusion havde været, at der ville blive brug for færre tandlæger, er Peter Kaihøjs reaktion den rette. Men det har ingenlunde været tilfældet, hverken i debatindlæggets budskab eller som begrundelse for den fusion af de tandfaglige enheder, vi netop nu tager fat på ved Aarhus Universitet.

Yngre generation har bedre tænder
I analysearbejdet, som lå forud for beslutningen om fusionen, var vi opmærksomme på det ændrede behov for tandbehandling i fremtiden. Der bliver et øget behov for avanceret tandlægelig diagnostik og behandling af de stadig flere ældre med egne tænder i behold. Samtidig har vi en generation af yngre og lidt ældre, som har fået og får vedligeholdt deres tænder bedre end nogensinde. For sidstnævnte gruppe vil tandplejere, som også bliver uddannet fra universiteterne, i stigende grad kunne varetage den forebyggende del af indsatsen.

Det er opgaveglidning, men ikke i den forståelse, at tandlægefaglige opgaver glider tandlægen af hænde. Tværtimod er vores sigte at bidrage til at skrælle alle andre opgaver væk fra tandlægen end netop de strengt tandlægefaglige. Jeg anerkender om nogen behov for diagnostiske kompetencer i relation til de systemiske sygdomme, som følger med dårlige tænder og omvendt.

Fejltolkning af indlæg
Et af målene med fusionen er at lade de forskellige fagligheder i tandklinikken øve sig i samarbejdet i det odontologiske teams. Kongstanken er, at de studerende allerede i studietiden møder den samme arbejdsform, de skal tilpasse sig under, når de er færdiguddannede. Men mere væsentligt er, at de studerende uddannes i, hvilke opgaver de selv må håndtere, og hvilke der kan eller skal delegeres til andre faggrupper. Kompetencekendskab er derfor et af de vigtigste fokuspunkter i den fælles teamklinik på det fusionerede institut.

Når Peter Kaihøj, med afsæt i mit indlæg om baggrunden for den nye konstruktion af tandfaglige uddannelser ved Aarhus Universitet, ræsonnerer, at jeg anbefaler 1.000 færre tandlæger i fremtiden, er det ganske simpelt en fejltolkning. For i virkeligheden er uddannelse af nok tandlæger i Danmark en fælles sag, som vi også sammen kan gøre til et vellykket projekt.

Forrige artikel Tandplejere: Fokus på tandpleje er god investering Tandplejere: Fokus på tandpleje er god investering Næste artikel Psykiater: Ny institutionsform hindrer ikke drab Psykiater: Ny institutionsform hindrer ikke drab
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.