Flertal for ændring af lægemiddel- og apotekerlov

Alle Folketingets partier går ind for dette lovforslag om lægemidler fra sundhedsministeren, der betyder, at det bliver lettere for borgerne at indberette bivirkninger.

Dét kom frem i tirsdags under førstebehandlingen af dette meget tekniske lovforslag.

Lovforslaget ændrer og styrker borgernes mulighed for at indberette bivirkninger ved brug af lægemidler. Derudover får Lægemiddelstyrelsen mulighed for at aflægge inspektionsbesøg hos lægemiddelvirksomheder for at kontrollere, om de overholder gældende regler for håndtering og indberetning af bivirkningsoplysninger.

Endelig indeholder lovforslaget en implementering af et EF-direktiv, der skal få lægemiddelindustrien til at følge parolen "god klinisk praksis", når den udfører forsøg på mennesker.

Login