Flagning på halv stang i anledning af angrebet i København

KORT NYT: For at mindes ofrene for angrebet i København er det besluttet, at der mandag 16. februar flages på halv stang fra samtlige statsbygninger og statsskibe.

"14. og 15. februar 2015 er dage, vi aldrig glemmer. For at mindes ofrene og vise respekt for de sårede betjente har regeringen besluttet, at der mandag 16. februar skal flages på halv stang. Samtidig er det en markering af, at vi står sammen om vores demokrati, vores værdier og vores fællesskab."

Det siger justitsminister Mette Frederiksen (S) i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Vores tanker og dybeste medfølelse går til dem, der er blevet ramt af det feje angreb, og deres pårørende. Vi skal hver især både i dag, i morgen og fremover kæmpe for det frie og åbne samfund. Vi skal bruge vores ytringsfrihed og vores demokratiske rettigheder. Vi skal ikke lade os knægte."

Forrige artikel Jorden brænder under Else og Co. Jorden brænder under Else og Co. Næste artikel Mød Altinget: sundheds nye debattører
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.