Finans Danmark: Scan sundhedskortet i butikker, så ingen under 18 år køber varer, de ikke må

Det vil ikke stoppe unge under 18 år fra at købe cigaretter og alkohol, hvis betalingskortet skal indeholde køberens alder. I stedet bør man scanne sundhedskortet, inden man kan købe, skriver Michael Busk-Jepsen.

Under overskriften ”Bred vifte af aktører: Digitalt alderstjek kan sætte en stopper for ulovligt alkoholsalg”, skriver en række aktører her i Altinget, at tiden er inde til at modernisere og digitalisere kontrollen med kundernes alder, når der købes alkohol og cigaretter i butikkerne.

Det er vi i Finans Danmark meget enige i. Vi har et problem, fordi detailhandlen i dag ikke formår at bede om den legitimation, som lovgivningen kræver. Og det er da også oplagt at bruge de muligheder, den digitale udvikling har givet os.

Men vi opfordrer til, at politikerne ikke indfører metoder og stiller krav om løsninger, der ikke vil løse problemerne. Lad os finde en løsning, der faktisk vil gøre en forskel.

Brug sundhedskortet
En række organisationer med de Samvirkende Købmænd i spidsen argumenterer for, at det vil bremse salget af spiritus og cigaretter til unge under 18 år, hvis betalingskortet indeholder en oplysning om køberens alder. Er køberen for ung, afvises købet på kortet.

Smart – kunne man tænke, hvis ikke man kender teenagere under 18 år, der har sat sig for at købe cigaretter og vodka til festen, de er på vej til. Hvem her tror, de opgiver ideen? Nej de hæver i stedet nogle kontanter og betaler med dem i butikken. Så er vi lige vidt. Eller de låner et betalingskort af en, der er gammel nok - med de problemer det giver med deling af betalingskort og koder. Eller de bruger en af de mobilbetalingsløsninger, som ikke er en del af aldersvalideringen. Løsningen giver altså alene en falsk tryghed.

Derfor er det vigtigt, at vi fra start finder en løsning, som faktisk løser problemet og ikke skaber nye. Finans Danmark foreslår derfor, at man kan overveje en model, hvor de unge skal scanne deres sundhedskort på telefonen og dermed udlede kundens alder, når de køber cigaretter og spiritus. Købet kan først gå igennem, når kortet er scannet.

I Finans Danmark er vi enige i, at det er vigtigt at passe på vores unge. Men når vi indfører nye regler og systemer, skal det gøres klogt, og vi skal sikre, at vi faktisk får løst problemerne. Ellers spilder vi både tid og penge. Og udfordringerne er uforandrede.

{{toplink}}

Forrige artikel DI og Lundbeck: Danmark har brug for en mental saltvandsindsprøjtning DI og Lundbeck: Danmark har brug for en mental saltvandsindsprøjtning Næste artikel Psykiatere: Psykiatrifonden har fået recovery i den gale hals. Det er en vigtig proces til at hjælpe patienterne Psykiatere: Psykiatrifonden har fået recovery i den gale hals. Det er en vigtig proces til at hjælpe patienterne
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.