Fik du forebygget det, du ville?

DEBAT: Der er nok at se til for sundhedsordførerne i det kommende folketingsår. Særligt inden for forebyggelsesområdet skal der tages fat. Det mener dagens debattør, Anne-Marie Levy Rasmussen fra GlaxoSmithKline.

Anne-Marie Levy Rasmussen, direktør for Corporate Affairs & Public Market Vaccines, GlaxoSmithKline Pharma A/S.


Folketingsvalget nærmer sig. Man kan i den forbindelse håbe på og opfordre til, at flere af medlemmerne også benytter muligheden for at gøre status.

Der er sket meget - og der er også sket mange fremskridt. Men som aktør inden for sundhedsområdet må man alligevel konstatere, at udfordringerne stadig er massive.

Danskerne har for eksempel fortsat en markant overdødelighed inden for kræft sammenlignet med vores nabolande i Norden. Tag brystkræft. Hvis danske kvinder overlevede deres brystkræft lige så godt som finske kvinder, ville det betyde, at gennemsnitligt 250 færre kvinder ville dø af deres sygdom hvert år.

Der er med andre ord nok at tage fat på også for den ny samling efter valget. Det gælder ikke mindst inden for forebyggelsen af sygdomme.

Jeg anerkender, at det kan være svært at finde penge og ressourcer til indsatser, der måske først viser deres sande udbytte om mange år. Det er helt legitimt, at mange politikere opererer med en 4-årshorisont, men det giver en skævhed, når talen går på forebyggelse, som man ofte først høster gevinsten af mange, mange år senere.

Vi har brug for flere initiativer i stil med indførelsen af vaccine mod livmoderhalskræft. Det er dyrt, det er omfattende, men vi kan på sigt næsten få udryddet denne kræftsygdom, der koster omkring 175 kvinder livet og betyder, at op mod 5.000 kvinder får foretaget keglesnitoperationer hvert år, hvor mange kunne undgås. Alligevel benytter ikke alle kvinder i målgruppen sig af det gratis tilbud.


Vi har desværre for nylig set nogle alvorlige konsekvenser, når opbakningen til det danske børnevaccinationsprogram bliver for lille.

I 2011 blev Danmark ramt af en mæslingeepidemi. En hæslig børnesygdom, der i alt for mange år fik lov til at koste mange danske børn lidelser og desværre i nogle tilfælde hjerneskader - sygdomme og alvorlige konsekvenser, som kunne være undgået.

Nu har vi en epidemi, fordi man i for mange år har ladet stå til og ikke vil tage initiativer, der kunne hjælpe de travle småbørnsforældre med at huske på deres børns vaccinationer i forhold til de anbefalinger, der foreligger.

Måske skulle man se over sundet til Sverige, hvor der foregår en langt mere opsøgende offentlig indsats for at sikre, at alle interesserede får den beskyttelse, vacciner tilbyder. Der får man maksimalt udbytte af sine vaccinationsprogrammer - både for den enkelte og for samfundet. I Danmark gør vi ikke.

Når vi nu har besluttet at indføre børnevacciner for at forebygge dødsfald og alvorlig sygdom - skulle vi så ikke gøre det effektivt? Det håber jeg, at de kommende sundhedsordførere vil tage fat på!

Forrige artikel Behandlingspsykiatrien må ikke blive splittet - heller ikke af frikommuneforsøg Næste artikel Akut brug for indsats over for det fede Danmark Akut brug for indsats over for det fede Danmark
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.