Fagforbund og KL: Skab tydelig ansvarsfordeling for tildelingen af hjælpemidler

Tusindvis af danskere bruger dagligt et kropsbåret hjælpemiddel for at få hverdagen til at fungere. Det kan være kompressionsstrømper, stomiposer, elektroniske glukosemålere, proteser eller specialsyet fodtøj. 

Desværre ender borgerne alt for ofte i et limbo mellem kommune og region, fordi lovgivningen, med det såkaldte afgrænsningscirkulære, ikke tydeliggør, hvem der har ansvaret for at hjælpe.

Problemerne opstår kort fortalt, fordi mange produkter kan kategoriseres som både et hjælpemiddel, som er kommunernes ansvar, og et behandlingsredskab, som er regionernes ansvar – alt afhængig af formålet med produktet og den enkelte borgers situation.

Det skaber gråzoner og uklarhed om ansvarsfordelingen og medfører ofte unødig ventetid og frustrationer for borgerne. 

En uholdbar situation

Den situation kan borgerne og de pårørende simpelthen ikke være tjent med. For uklarheden og ventetiden kan betyde tab af livskvalitet, sygemelding, potentielle følgesygdomme og i værste fald varige fysiske skader.

Samtidig efterlader det også medarbejderne i kommuner og regioner i en ofte svær og frustrerende situation. En undersøgelse blandt Ergoterapeutforeningens medlemmer viser, at hele 80 procent af de sagsbehandlende ergoterapeuter oplever, at de bruger unødvendig meget tid på samarbejde mellem kommune og region om hjælpemidler og behandlingsredskaber.

For samfundet koster det også penge. Dels fordi ventetiden kan øge risikoen for (gen)indlæggelser og behovet for mere hjemmehjælp og behandling. Dels fordi sagsbehandlerne og det sundhedsfaglige personale bruger dyrebar tid, som i stedet kunne være brugt på at hjælpe borgerne.

Skab et tydeligt ansvar

I Ergoterapeutforeningen og Kommunernes Landsforening mener vi derfor også, at der hurtigst muligt bør blive lavet en klar ansvarsfordeling. Vores forslag er enkelt:

Generelt bør hjælpemidler visiteres af sagsbehandlere, som er tæt på borgerne og kender borgernes hverdag og nærmiljø. Det betyder også, at hjælpemiddelområdet generelt er bedst placeret i kommunerne – som det også er i dag.

{{toplink}}

Det er de kommunale ergoterapeuter, der for eksempel er med til at indrette borgerens hjem, så de passer til hjælpemidlet, kender borgerens fysiske nærmiljø, som hjælpemidlet skal passe til, og de hjælpemidler, der også fungerer som arbejdsredskab for det sundhedspersonale, der kommer i hjemmet.

Til gengæld bør man flytte ansvaret for udleveringen af de kropsbårne hjælpemidler, der kræver en lægefaglig vurdering, til regionerne.

For netop med de kropsbårne hjælpemidler er det regionerne, der med de lægefaglige vurderinger i dette tilfælde er tættest på borgeren. Her er der ingen grund til, at kommunerne skal ind over bevillingerne og alene agere ekspeditionskontor mellem en læge og en privat leverandør. Det skaber blot ekstra bureaukrati. 

Faglighed og nærhed er afgørende

Vores forslag fastholder den faglighed og nærhed, der er helt afgørende for, at borgerne får de rigtige hjælpemidler.

Men samtidig skaber vi også et tydeligt ansvar og sikrer, at borgerne i langt de fleste tilfælde ikke falder mellem to stole, og at sagsbehandlerne ikke skal bruge unødvendigt meget tid på tovtrækkeri mellem kommune og region. 

Med vores forslag vil størstedelen af problemerne med uklart ansvar mellem kommune og region blive løst, men ikke alle.  Vi er derfor også parate til at se på endnu flere løsninger som for eksempel, hvad vi kan gøre, når det gælder de såkaldte midlertidige hjælpemidler og forbrugsgoder, så alle snitflader bliver lukket. 

For vi skylder de borgere, der i dag kommer i klemme at gøre noget ved problemerne. Og her er et klart og simpelt forslag, som nemt kan implementeres. Vi håber, at Christiansborg lytter og handler.

{{toplink}}

debat@altinget.dk