Færre danskere skal blive syge i fremtiden

Af Mette Wier
Formand for Forebyggelseskommissionen

Næsten hver anden voksne dansker er syg og har været det i over 6 måneder. Det vil sige, at ca. 1,7 mio. danskere har en sygdom, som er kronisk og kræver langvarig behandling og pleje. Og andelen af danskere der bliver kronisk syge vokser.

Mindre livskvalitet
Ud af denne gruppe er ca. en halv mio. mennesker så syge, at det er vanskeligt for dem at opretholde en normal hverdag og et normalt arbejdsliv uden problemer. Det betyder, at godt og vel hver tredje voksne menneske her i landet oplever en forringet livskvalitet.

Disse mennesker lider af langvarige lidelser som fx diabetes, hjertekarsygdomme og KOL.

Et stort forebyggelsespotentiale
I Forebyggelseskommissionen mener vi, at der ligger et betydeligt potentiale i at sætte målrettet ind, således at færre bliver langtidssyge og færre oplever sygdomsforværring.

Når så mange danskere bliver hæmmet og begrænset i deres livsudfoldelse grundet en kronisk lidelse, er der alt for mange tabte gode leveår for de sygdomsramte. Dertil kommer store omkostninger på arbejdsmarkedet - både for de syge og for arbejdsgiverne. Der er derfor store gevinster at hente ved at satse målrettet på borger- og patientrettet forebyggelse. Eller som det er formuleret så smukt i WHO, at der skal føjes liv til årene og år til livet.

Tidlig opsporing
Politikerne har afsat i alt 437,5 mio. kr. til udviklingen af forløb for patienter med kronisk sygdom. Forløbsprogrammerne skal sikre en klar arbejdsdeling mellem sygehus, kommune og almen praksis, så patienten får den rette hjælp på det rigtige tidspunkt og sted, og dermed et sundere og bedre liv med sygdommen.

Men hvorfor ikke gå et skridt tilbage i årsagskæden og gøre en indsats for at forhindre udvikling af kronisk sygdom. For fx type 2-diabetes ved vi, at lidt mere motion og lidt sundere kost i dagligdagen nedsætter risikoen for at udvikle sygdommen markant.

Men mens vores kendskab til kostrådene, fx "6 om dagen" og Sundhedsstyrelsens anbefalinger om daglig motion generelt er højt, er vi derimod mindre gode til at omsætte rådene til handling.

Hvad kan vi så gøre for at skubbe til udviklingen?

Ja, fx er forebyggelseskonsultationer i almen praksis uhyre populære. 789.917 gange i løbet af 2007 har lægerne således gennemført en sådan konsultation. Spørgsmålet er, om de af os med risiko for at udvikle en kronisk sygdom benytter sig af de gode råd og tilbud, der ligger i en forebyggelseskonsultation. Der mangler en systematisk opfølgning på, om denne type konsultationer virker - og om de virker over for de grupper, der især har behov for livsstilsændringer.

Brede befolkningsbaserede screeninger for kroniske sygdomme er også en mulighed. Jo tidligere en sygdom opdages og behandles - eller helt forhindres i at udvikle sig - desto større er gevinsterne i form af flere leveår og øget livskvalitet. Men jo bredere screeningerne er, desto dyrere er de. I en tid med personaleknaphed kan de være en voldsom belastning for sundhedsvæsenet. Her må vejen frem snarere være mere målrettet tidlig opsporing. Man kunne fx tage udgangspunkt i de ordninger, vi allerede har, fx kontakt til lægepraksis, sundhedsplejersker eller skolernes helbredsundersøgelser af eleverne. Der er her tale om ordninger, der omfatter langt de fleste borgere, og hvor der er oplagte muligheder for at sætte systematisk fokus på risikoadfærd og tidlig indsats i endnu højere grad, end det gøres i dag.

Såvel menneskeligt som ressourcemæssigt er det vigtigt at sætte tidligere ind for at forhindre udvikling af kronisk sygdom.

debat@altinget.dk