Evidens - et kommunalt udviklingsprojekt?

DEBAT: Kommunerne skal benytte medicinalselskabernes erfaring med at skabe viden, mener direktøren for AstraZeneca.

Lone Aagaard
Adm. direktør i AstraZeneca

2007 bliver året, hvor kommunerne for alvor entrerer sundhedsvæsnet. Beslutningen om, at give kommunerne et større ansvar og incitament til at forbedre danskernes sundhed er fornuftig.

Det er kommunerne, der har den hyppige og direkte kontakt med borgerne, og Sundhedsstyrelsens ambition om, at behandle kroniske syge patienter på - som det hedder i fagsprog - 'lavest effektive omkostningsniveau', kan rent faktisk opfyldes nu, hvor tilskyndelsen til et tæt kommunalt samarbejde med de almen praktiserende læger og regionerne er til stede.

LEON er imidlertid en alt for fattig ambition. Målsætningen med strukturreformen er bl.a. bedre patientbehandling, dvs. mere kvalitet i behandlingsforløbene og bedre behandlingsresultater, og også her har kommunerne i tæt samarbejde med de praktiserende læger og regionen en god chance for at forædle det nuværende.

Spørgsmålet er bare: Hvordan?

Skab evidens selv
Der tales meget om evidens i øjeblikket med det formål at sikre både effektivitet og kvalitet i sundhedsindsatsen. Især i de nye kommuner, som med god grund er på jagt efter dokumentation, der kan anvise, hvor der skal sættes ind i kampen om mest mulig sundhed for pengene.

Jeg vil imidlertid gerne minde om, at evidens ikke kun er noget, vi har - og måske ikke har på flere store forebyggelsesområder - det er også noget, som kommunerne selv kan være med til at skabe. 

I medicinalindustrien er vi vant til at arbejde med evidens. Vi opsætter studier i forbindelse med afprøvning af ny medicin og laver kliniske forsøg i samarbejde med bl.a. almen praksis om brugen af allerede markedsført medicin.

Vi laver en lang række små og store undersøgelser inden for de terapiområder, der også er vores forretningsområder med henblik på bedre behandling.

Med andre ord; jeg tror, vi på dette område ligger inde med viden og kompetencer, som vores 'nye' offentlige sundhedsvæsen kan og bør drage nytte af, ja, der er vel knapt råd til at lade være. 

I samarbejde med relevante partnere
I AstraZeneca har vi i mange år haft fokus på at øge kvaliteten i behandlingen. Alle vores undersøgelser sigter mod en bedre behandling, og vi har flere undersøgelser med det formål, at rette pille kommer i rette mund.

Vi udfører kvalitetsudviklingsstudier for at få viden om, hvordan patienterne håndterer deres sygdom i det daglige, og hvad der skal til for at give patienten det størst mulige udbytte af behandlingen.

AstraZeneca har naturligvis ikke svaret på, hvordan den kommunale indsats skal se ud. Vores gebet er den patientrettede forebyggelse og behandling, og selvom vi inden for vores sygdomsområder har opnået stor viden om patientadfærd og evidens for, hvordan man får patienter på rette vej, så er kommunens rolle på sundhedsområdet ny og åbner nye perspektiver - og måske nye løsninger. 

Vi vil derfor gerne i dialog med kommuner, almen praktiserende læger og regioner om kvalitetsforbedringer inden for de områder, hvor vi forsker og har erfaring og ekspertise (det drejer sig bl.a. om astma, KOL og hjerte-kar-sygdomme).

Her er vores forretningsmæssige interesser, som vi også skal varetage, sammenfaldende med kommunernes og regionernes. Og her kan vi sammen skabe ny evidens.

Forrige artikel Værdsættende dialog kan redde liv Næste artikel Syg og farlig?
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.