S-kandidat: Moderaternes forslag om import af sundhedspersonale rejser alvorlige etiske spørgsmål

Af Andi Helbo Sejersen
Paramediciner, fællestillidsrepræsentant, kandidat til EU-Parlament (S)

De seneste år har sundhedsvæsenet oplevet en konstant udfordring med mangel på kvalificeret personale, og som en mulig løsning har Moderaterne opfodret til at importere sundhedspersonale fra lande som Indien og Filippinerne. Mens nogle ser dette som en praktisk og økonomisk løsning, rejser det også alvorlige etiske spørgsmål.

Inden vi overvejer at importere sundhedspersonale fra udviklingslande, er det nødvendigt at anerkende, at disse lande allerede kæmper med betydelige sundhedsudfordringer. Mange af dem lider under akut mangel på sundhedspersonale i deres egne nærområder, særligt efter covid-19 pandemien.

Ved at rekruttere sundhedsprofessionelle fra disse lande risikerer vi at forværre deres allerede skrøbelige sundhedssystemer og underminere deres evne til at levere passende sundhedspleje til deres egen befolkning.

Desuden vil import af specialiserede faggrupper fra tredjepartslande udgøre en reel trussel for "brain drain". Når dygtige og veluddannede sundhedsarbejdere forlader deres hjemlande for at arbejde i mere udviklede nationer, svækkes det lokale sundhedssystem, da de mest kompetente er væk.

Dette forhindrer også faglig opbygning og udvikling i deres egne nærområder, hvilket skaber en ond cirkel, hvor mangel på sundhedspersonale potentielt aldrig forbedres.

Uagtet det faglige niveau, mener jeg, at der er risiko for udfordringer i forhold til kulturelle og sproglige barrierer. Kommunikation mellem sundhedspersonalet og patienter er afgørende for kvaliteten af plejen. Sproglige misforståelser kan føre til fejldiagnoser, forkerte behandlinger og manglende tillid mellem patienter og sundhedsarbejdere. 

 {{toplink}}

Vi har et etisk ansvar 

Import af sundhedspersonale fra udviklingslande risikerer at skabe en situation, hvor vi i de velstående lande drager fordel af billig arbejdskraft på bekostning af de pågældende arbejdstagere.

Dette kan i min optik give anledning til etisk tvivl om udnyttelse af sårbarhed. Disse mennesker kan komme fra økonomisk udsatte situationer og føle sig tvunget til at arbejde under ugunstige vilkår og lave lønninger, da alternativet i deres hjemlande måske er endnu værre.

I stedet for at løse sundhedsvæsenets udfordringer gennem import af sundhedspersonale, bør vi kigge indad. Vi må ændre den måde, hvorpå vi omtaler de fagpersoner, som holder vores velfærdssamfund kørende, og udvise dem den respekt og anerkendelse, de fortjener. Dette omfatter også arbejdsvilkår, løn og udviklingsmuligheder. Jeg mener ikke, vi kan løse rekrutteringsproblemerne uden at gøre disse uddannelser og jobs mere attraktive. 

{{toplink}}

En fælles Europæisk løsning 

Hvis vi vil anvende sundhedspersonale fra andre lande, mener jeg, at vi skal handle både solidarisk og smart. Flere EU-lande har en høj ungdomsarbejdsløshed, over 20 procent. 

Vi bør derfor i fællesskab i EU-samarbejdet øge uddannelses- og videreuddannelsesmulighederne, samt dertil gøre brug af de allerede etablerede muligheder i EU-samarbejdet. Heriblandt jobformidlingsordningen Eures og udvekslingsmulighederne i Erasmus+. Disse ordninger har et langt større potentiale end det kendskab og den udnyttelse, der sker i dag.

På den måde kan vi både afhjælpe arbejdsløse grupper i Europa, nedbringe ungdomsarbejdsløsheden, afhjælpe sundhedssektoren i EU-fællesskabet og samtidig sikre, at arbejdstagere arbejder under ordnede forhold og under samme vilkår som deres danske kollegaer, når de tager arbejde her.

På den måde kan vi leve op til vores etiske ansvar og løse problemerne uden at udnytte svage medmennesker, eller med risiko for at ødelægge det lokale sundhedsvæsen i udviklingslandene.

debat@altinget.dk