Et sundhedsvæsen for alle
DEBAT: Bent Hansen (S) ser tre vigtige investeringsområder, som der skal satses på, hvis Danmark skal sikres et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Af Bent Hansen
Formand for Danske Regioner
Når borgerne kommer til skade, får alvorlige problemer med helbredet eller får ondt i sjælen, skal de hurtigt under kvalificeret behandling. Det hører med til et moderne velfærdssamfund. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at det er en af kerneydelserne i velfærdssamfundet. At gøre syge personer raske er ikke kun et gode for de borgere, der er blevet syge. Det er også et gode for samfundet, fordi en behandling af høj kvalitet kan bringe dem tilbage på det arbejdsmarked, der i den grad mangler hænder.
Tre områder skal forbedres
For at kunne skabe et sundhedsvæsen, vi kan være stolte af, skal der i de kommende økonomiforhandlinger med regeringen fokuseres på tre områder: For det første skal vi sikre økonomiske muligheder for en fortsat høj aktivitet i vores sundhedsvæsen. For det andet skal vi kigge på de langsigtede investeringer på sygehusene og i praksissektoren. Og for det tredje skal vi kigge på de forhold, som vi byder vores psykiatriske patienter.
Hvis vi begynder med driften, så er der et stigende pres på udgifterne til at drive sygehusvæsenet. Det kommer eksempelvis fra et stigende antal patienter, fra stigende udgifter til sygehusmedicin og fra indførelsen af nye og dyrere behandlinger. Dertil kommer nedsættelsen af behandlingsgarantien til en måned, som også vil medføre betydelige merudgifter.
Alt dette sætter sygehusvæsenet under pres. Derfor går vi efter et markant økonomisk løft til driften af sygehusvæsenet. For hvis vi sammenligner os med andre lande, så ligger vi lavt. Siden 1970 har væksten i sundhedsudgifterne i Danmark kun været halvt så stor som væksten i OECD-landene.
DK i toppen
Et sundhedsvæsen i topklasse handler imidlertid ikke kun om flere penge til driften. Det handler også om at have optimale fysiske rammer, som kan sikre kvalitet i behandlingen og sammenhængende patientforløb. I dag svarer rammerne ikke alle steder til de moderne krav. De fleste af sygehusene i Danmark er bygget for flere årtier siden. Faktisk er ca. 60 pct. af alle kvadratmeterne opført i perioden 1950-1979, og mange sygehuse er af endnu ældre dato. Derfor har Danske Regioner foreslået en langsigtet investeringsplan til nye bygninger og nyt apparatur.
Der er også brug for et markant løft til de psykiatriske patienter. Der er i dag eksempelvis lange ventetider for børn og unge til psykiatrisk behandling. Dertil kommer, at antallet af retspsykiatriske patienter er steget fra 654 til 1800 i perioden fra 1990 til 2002, uden at antallet af pladser er vokset i samme takt. Den eneste anstændige løsning er at udvide antallet af pladser. For alternativet er velkendt; psykiatriske patienter, der fylder i både gadebilledet og i politiets statistikker over kriminalitet, og det er ikke værdigt for et velfærdssamfund som det danske, der havde et overskud sidste år på statsbudgettet på knap 100 mia. kr.
Jeg ønsker et sundhedsvæsen i topklasse for alle. Derfor er det ikke kun de stærke patienter, der skal komme i første række. Nu er det tid til at kigge på de psykiatriske patienter, så også de kan få kvalitet i behandlingen.
Økonomisk aftale kræver realistiske rammer
