Eksperter: Røgfrie nikotinprodukter er bestemt ikke harmløse for den unge hjerne

Af Jørgen Vestbo, Jesper Andreassen m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen længere nede i artiklen

Brugen af nikotinprodukter herhjemme har været under gennemgribende forandring de seneste 10-15 år. Fra at det næsten udelukkende har været cigaretter og anden tobak, der var kilde til nikotinbrug, så er der nu et bredt sortiment af alternative nikotinprodukter, som eksempelvis nikotinposer og e-cigaretter, på hylderne.

Produkter, der markedsføres som skadesreducerende, og præsenteres så man næsten kunne få indtryk af, at de er så godt som harmløse.

Men produkterne indeholder nikotin ligesom cigaretter og andre tobaksprodukter, og dertil kommer, at de i vidt omfang anvendes af børn og unge, og vi kan bestemt ikke betragte dem som harmløse.

Omkring hver tredje (31 procent) barn eller ung i alderen 15-29 år bruger en form for tobaks- eller nikotinprodukt enten hver dag eller lejlighedsvist. Heraf bruger cirka halvdelen udelukkende andre nikotinprodukter end cigaretter. 

Det er altså i omegnen af 350.000 børn og unge i alderen 15-29 år, som bruger nikotin på den ene eller den anden måde, og som vi skylder at hejse et stort rødt bekymringsflag.

For når børn fra 15 år, eller endnu yngre, bruger nikotinprodukter, så er der markant forhøjet risiko for en række skadevirkninger, blandt andet at de udvikler stærk afhængighed af nikotin, og at udviklingen af deres hjerner kan tage varig skade. Alt dette har vi nøje beskrevet i et netop offentliggjort notat fra Vidensråd for Forebyggelse, som er blevet til på baggrund af en gennemgang af forskningen på området.

Hjernens udvikling forstyrres
Hjernen undergår i løbet af teenageårene og de unge voksenår en omfattende modningsproces. Det er en proces, der varer fra 12-års-alderen og helt til omkring 25-30-års-alderen. I løbet af denne cirka 15 års periode formes hjernen til den version, den får som voksen. Herefter er den mindre formbar.

Det er helt afgørende, hvad hjernen påvirkes af i disse modningsår. Nikotin er et af de rusmidler, der kan sætte tydelige og varige spor i hjernen, især hvis nikotinforbruget starter i den tidlige ungdom. Så kan det hæmme kognitiv funktion og dermed indlæringsevnen. Derudover kan det hæmme den unges selvkontrol. Det vil sige, at børn og unges opmærksomhed og motivation kan blive forstyrret og føre til, at de bliver mere impulsive og risikovillige som voksne.

Brug af nikotin i de unge år ser også ud til at have en skadelig effekt på det psykiske helbred og kan medvirke til at fremkalde symptomer på angst og depression, ligesom der også er en gensidig sammenhæng mellem nikotinbrug og risiko for en øget stressfølsomhed.

En gateway effekt
Nikotin er appellerende, fordi det umiddelbart har en opkvikkende effekt og løfter humøret, men samtidig er nikotin et af de mest afhængighedsskabende stoffer, fordi det hurtigt optages gennem slimhinderne og derved hurtigt kan aktivere dopaminsystemet.

Derved skabes en trang, der er knyttet til de situationer, hvor nikotin bruges. Det vil ved fortsat brug kunne føre til, at børn og unge har brug for nikotin for generelt at kunne mærke nydelse i disse situationer, og der opstår en psykisk afhængighed.

Derudover øger nikotinindtag i ungdommen sandsynligheden for at blive afhængig af både cigaretter og af rusmidler i almindelighed. Nikotin ser således ud til at have en såkaldt `gateway´ effekt.

Ud over skadevirkningerne på hjernen, så er der også evidens for andre skadelige virkninger af nikotinbrug i ungdommen, ligesom nikotin i graviditeten fører til øget risiko for reduceret vækst af fosteret, for tidlig fødsel og dødfødsel.

Sammenligningen med cigaretter er skæv
Brug af nikotin blandt børn og unge er altså på ingen måde harmløst. Det er tværtimod særdeles skadeligt. Men det er ikke det indtryk, man får, når producenterne af de røgfrie nikotinprodukter lancerer dem som skadesreducerende og et sundere alternativ til at ryge cigaretter.

Det lykkes de med, fordi de sammenligner med at ryge cigaretter, som er en af de mest sundhedsskadelige og dødbringende afhængigheder, man kan ende i.

Men når vi taler om børn og unges brug af nikotin, så skal vi sammenligne med ingenting. En stor andel af de børn og unge, der bruger røgfrie nikotinprodukter, har aldrig taget så meget som et hvæs af en cigaret. De starter deres forbrug ved de røgfri produkter. Med risiko for alvorlige skadevirkninger til følge - en forstyrret modningsproces i hjernen, med varige følger, og livslang afhængighed.

debat@altinget.dk