DOFT: Fundament før finansiering

Af Birgitte Sindrup
Formand for De Offentlige Tandlæger

Det er muligt, at Socialrådgiverforeningen og Tandlægeforeningen har glemt de socialt udsatte og deres tandbehandling, men det har vi ikke i De Offentlige Tandlæger. 

Vi har i forbindelse med Finanslovsbevillingen af de 180 millioner kroner til tandpleje til socialt udsatte påpeget, at den måde, politikerne skruede ordningen sammen på, ikke ville komme de socialt udsatte borgere til gode.

Det er ikke, fordi de politiske intentioner ikke har været gode, men fordi tandplejesystemet er forkert skruet sammen i forhold til målgruppen. 

Politikerne trodser advarsler
Vi skal lære af hinanden og anvende de bedste systemer for at udnytte ressourcerne bedst muligt, fortæller politikerne og topembedsmændene os konstant.

Det er derfor med stor undren, at vi i De Offentlige Tandlæger har set, at politikere og embedsmænd har fravalgt at udbrede en 20 år gammel forsøgsordning med tandpleje til socialt udsatte, som har været velfungerende i Herlev kommune.

Politikerne valgte på trods af vore gentagne advarsler at give tilbuddet på en måde, der gør, at tandplejetilbuddet ikke anvendes af de socialt udsatte. Der anvendes langt mindre end halvdelen af bevillingen på de 180 millioner – og vi er overbeviste om, at pengene anvendes på de mest ressourcestærke af de socialt udsatte. 

Tværkommunal opsøgende indsats
I den 20 år gamle forsøgsordning i Herlev kommune anvendes de samme tilskudsregler til tandpleje som i resten af landet.

De primære forskelle til landets øvrige kommuner er, at der finder en systematisk tværkommunal opsøgende indsats sted i forhold til målgruppen. Derudover kan tandplejetilbuddet modtages efter borgerens eget valg i en privat tandlægepraksis eller i den kommunale tandpleje, der jo i forvejen tilbyder voksentandpleje i det kommunale omsorgs- og specialtandplejetilbud.

I Herlev kommune er tilslutningen til et regelmæssigt tandplejetilbud tæt på 75 % af målgruppen, hvor tilslutningen i landets øvrige kommuner er 20 -30 %  af målgruppen. To ud af tre borgere vælger at modtage tandplejetilbuddet i privat tandlægepraksis, mens den sidste vælger tandplejetilbuddet i den kommunale tandpleje.

Det er således ikke tilskuddets størrelse, der er altafgørende for tilslutningen til et regelmæssig tandplejetilbud blandt de socialt udsatte, men tandplejetilbuddets organisering og de frie valgmuligheder.

Vi kan lære af Herlev-modellen
Vores råd til politikerne er derfor: Gør det muligt for kommunerne at etablere et borgernært tandplejetilbud til de socialt udsatte efter de principper, der er kendt fra Herlev-modellen.  

Modellen kan for de socialt udsatte grupper, der får tilskud efter lov om aktiv socialpolitik, udbredes inden for den økonomiske ramme på 180 millioner, der allerede er afsat til formålet.

Skal førtidspensionisterne, der får tilskud efter lov om social pension, tillige med, som de er i Herlevmodellen, skal der tilføres yderligere midler.

Sundhedsministeriet har på de konkrete tal fra Herlev kommune beregnet den samlede pris til 310 millioner kroner. Det vil altså koste yderligere 130 millioner kroner at udbrede modellen til de grupper af socialt udsatte, der i dag kan søge kommunalt tilskud til tandbehandling.

Først skal fundamentet på plads
De Offentlige Tandlæger ser gerne, at der bruges flere midler til tandpleje til socialt udsatte for at skabe mere lighed i tandsundhed og mere tandsundhed for tilskudsmidlerne, men fundamentet for at bruge midlerne skal være på plads først.

Derfor denne opfordring til regeringen og Folketinget om at ændre sundhedsloven og lov om aktiv socialpolitik, så erfaringerne fra Herlev kan udbredes til alle landets kommuner til gavn for de socialt udsatte borgere.

debat@altinget.dk