Diabetesforeningen: Vi risikerer, at sundhedsvæsnet om en årrække bliver irrelevant for patienterne
(Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix)
De centrale sundhedsaktører glemmer deres fælles omdrejningspunkt, når diskussionen falder på den nye sundhedsreform. Husk patienterne, lyder opsangen fra Claus Richter, formand for Diabetesforeningen.
Et gammelt afrikansk ordsprog lyder, at når elefanterne slås, så bliver græsset trådt ned.
Det er cirka samme scenarie, jeg ser udspille sig i den igangværende sundhedsdebat, nu hvor vi står på tærsklen til, at regeringen præsenterer sit bud på en sundhedsreform.
De centrale sundhedsaktører har afleveret deres høringssvar og hver især forsøgt at sætte sit eget sejl først. Men de giver ikke bare sådan op i kampen for at stadfæste deres position i det nye sundhedslandskab.
I debatspalterne – også her i Altinget Sundhed – har der især været fokus på én ting; struktur, struktur, struktur.
Det har handlet om klynger og kædeansvar. Om centralisering af sundhedsvæsnet. Om kommuners rolle. Om ansvaret skal ligge hos regionerne eller almen praksis. Alt sammen store og vigtige diskussioner – for dem, der fører pennen.
Patienterne glemmes
Alt for sjældent handler det om patienterne, og hvordan grænsedragningerne vil påvirke dem.
Omvendt bliver de trådt ned i giganternes kamp om magten, præcis ligesom græsset under elefanternes fødder.
I Diabetesforeningen ser vi en bekymrende skævvridning i debatten og kommer derfor med en opsang:
Husk patienterne. De må og skal være vores fælles omdrejningspunkt.
Hvis ikke vi skriver os det bag øret, risikerer vi kun at varetage systemets og ikke patienternes interesser, og at sundhedsvæsnet om en årrække bliver irrelevant for patienterne. Og så er arbejdet med den nye sundhedsreform blot skønne spildte kræfter.
Det vil være en fadæse.
Antallet af syge kan stige
For vi kigger ind i en stille sundhedskatastrofe, hvor antallet af danskere med en af de store kroniske sygdomme, herunder diabetes, KOL og gigt, vil være i kraftig stigning.
Fremskrivninger viser bland andet., at mindst 420.000 danskere lever med i type 2-diabetes i 2030.
Det er netop nogle af de mennesker, vi skal indrette sundhedsvæsnet efter.
Patienternes – og dermed også vælgernes – ve og vel skal drive beslutningerne på Christiansborg, så patienterne kan vide sig sikre på at få den bedst mulige behandling, uanset hvor i landet de bor, og uanset hvilken sygdom de kæmper med.
{{toplink}}
Men for at nå dertil er der brug for, at vi løfter blikket fra skrivebordene og sætter os ind i patienternes hverdag.
Som også Sundhedsstrukturkommissionen har slået fast, er det især den manglende sammenhæng i behandlingen, den er galt med. Eksempelvis oplever kun 25 procent af mennesker med type 2-diabetes, at andre behandlere er blevet informeret om deres sygdomssituation fra deres faste behandler, som typisk er almen praksis.
Den udfordring kan selv ikke de bedste strukturer løse – i hvert fald ikke egenhændigt.
Vi har ét forslag
Diabetesforeningen lægger gerne for med ét konkret tiltag, der sætter patienten i centrum, og som vil give sammenhæng på tværs, nemlig grundpakkeforløb for store kroniske sygdomme.
Grundpakkeforløb bygger videre på de gode erfaringer fra kræftpakkerne, med faste krav til patientens vej gennem systemet, og med den almen praktiserende læge som tovholder.
Det gælder uanset struktur i sundhedsvæsnet. For i vores forslag er der tænkt på patientens behov før noget andet, og den nuance håber vi, at sundhedsaktørerne vil have sig for øje i debatten om fremtidens sundhedsvæsen.
På den måde sikrer vi os, at græsset fortsat kan gro i et nyt sundhedsvæsen – selv når elefanterne flytter sig.
Borgmester og regionrådsformand: Sådan kan vi sikre bedre sammenhæng i behandlingen
Danske Regioner og DSR: Sygeplejerskeuddannelsen skal forbedres, ikke forkortes
