Diabetesforeningen til Danske Regioner: I sparker nedad, når I affejer postnummerlotteriet som polemik

Det er bestemt en god nyhed, at alle fem regioner nu har givet grønt lys til diabetesteknologi og følger regionernes eget Behandlingsråds anbefaling om at tilbyde en sensorbaseret glukosemåler til alle voksne med type 1-diabetes. Men der er skår i glæden.

Implementeringen sker nemlig i forskellige tempi – og derfor er mennesker i Region Midtjylland og Region Nordjylland overladt til et postnummerlotteri i op til fem år endnu.

Det kan altså ikke affejes som polemik, som formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Karin Friis Bach, gør i et unuanceret debatindlæg i Altinget Sundhed.

{{toplink}}

Går ud over sundheden

Mens Region Midtjylland og Region Nordjylland skal bruge fem år på at implementere Behandlingsrådets anbefaling, går det anderledes tjept i de øvrige regioner, hvor anbefalingen implementeres allerede inden for et til to år.

Mennesker med diabetes er afhængige af den sensorbaserede glukosemåling, som Behandlingsrådet anbefaler alle, for at kunne få det bedste ud af deres behandling, og enhver forsinkelse kan have en negativ indvirkning på deres sundhed.

Når Diabetesforeningen er så optaget af de to regioners implementeringshastighed, skyldes det også den del af virkeligheden, som Karin Friis Bach ikke har øje for i sit debatindlæg.

Region Nordjylland har landets største andel af mennesker med type 1-diabetes og et langtidsblodsukker over 70 mmol/mol, der giver en forhøjet risiko for at få alvorlige følgesygdomme for eksempel hjertekar-, nyre og øjensygdomme og belaster et i forvejen presset sundhedsvæsen.

Karin Friis Bach fremhæver selv Region Midtjylland, hvor andelen af patienter med sensorer er steget til 74 procent. Den stigning er selvfølgelig beundringsværdig. Så langt er vi enige. Men hun glemmer, at kun 55 procent er finansieret af regionen, landets laveste andel, mens kommunerne har betalt for resten.   

Set i det lys gør begge regioner klogt i at investere mere i sensorbaseret glukosemåling, da teknologien sikrer en bedre regulering af blodsukkeret, løfter livskvaliteten og er i stand til at afværge de livsfarlige situationer, der kan opstå ved et højt eller et lavt blodsukker – og dermed forebygger hospitalsindlæggelser.

Sparker nedad

Som sundhedsudvalgsformand tager Karin Friis Bach naturligt nok regionerne i forsvar. De gør, hvad de kan ud fra deres stramme budgetter, og derfor må det forventes, at implementeringen kommer til tage lidt længere tid i nogle regioner end andre.

Og det er helt forståeligt, at økonomiske prioriteringer spiller en rolle, men når Karin Friis Bach ligefrem kalder postnummerlotteriet for ”polemisk”, sparker hun nedad på de mennesker med diabetes, der stadig er fanget i det. 

Nogle af dem overværede den for nyligt afholdt konference om diabetesteknologi på Christiansborg med oplæg fra en lang række aktører, patienter, politikere og industri.

Her slog omtrent alle oplægsholdere fast, at der er god grund til at gøre op med postnummerlotteriet, og at regionernes forskellige tempi har store menneskelige konsekvenser.  

Karin Friis Bach holdt selv åbningstalen, men uden at nævne et ord om, at den nuværende situation og den uens hastighed i regionerne skulle være ”en god nyhed for diabetikere,” som hun skriver i sit debatindlæg.

En klar opfordring

Behandlingsrådet fik dengang til opgave at gennemføre en analyse af adgangen til sensorbaseret glukosemåling, fordi den geografiske ulighed – altså postnummerlotteriet – stod hævet over enhver tvivl. Både i kommuner og regioner.

Formålet blev derfor at ”bidrage til en mere velunderbygget og ensartet praksis på området”. Men regionernes forskellige implementering viser, at vi langt fra er i mål.

Den virkelighed skal vi forholde os til. Diabetesforeningen kommer derfor med en klar opfordring til Region Midtjylland og Region Nordjylland:

Prioriter teknologien ensartet, stop postnummerlotteriet og indløs dermed gevinsterne i form af bedre patientbehandling og færre sygedage til gavn for den samlede økonomi.

Det ville være en god nyhed for mennesker med diabetes – helt uden forbehold – og samtidig lette presset på sundhedsvæsnet.

{{toplink}}

debat@altinget.dk