Diabetes - Danmark som internationalt foregangsland?

DEBAT: Patienter med diabetes er et stigende problem i både Danmark og i resten af verden. Danmark har evnerne til at gå forrest i kampen mod udviklingen, skriver Lars Rebien Sørensen, direktør i Novo Nordisk.

Af Lars Rebien Sørensen
Adm. direktør i Novo Nordisk A/S

Diabetes er en alvorlig sygdom. En kronisk tilstand, som ikke kan kureres. Sygdommen har store konsekvenser for både diabetikere og deres familier. Diabetes fører alt for hyppigt til nedsat syn og blindhed. Amputationer af fødder og ben er desværre heller ikke noget, man kun sjældent oplever. Sygdommen koster også liv - hver eneste dag.

For alle med diabetes betyder sygdommen, at deres livskvalitet bliver forringet. For samfundet medfører sygdommen tab af arbejdskraft, manglende indtægter og uforholdsmæssigt store udgifter til behandling og sociale omkostninger.

Og diabetes er ikke kun et stigende sundhedsproblem i Danmark. Sygdommen har potentiale til at blive det 21. århundredes globale epidemi med en eksplosiv vækst over hele verden. I 2025 forventes der at være mere end 380 millioner diabetikere på verdensplan, hvoraf langt de fleste vil bo i verdens fattigste lande.

Danmark skal i gang, nu!
Ligesom vi ser det med debatten om klimaforandringen, har udviklingen af den livsstilsrelaterede type 2-diabetes været undervejs længe. Og selv om vi sætter ind nu for at knække kurven, går der år, før vi ser resultater. Derfor skal vi i gang nu.

Danmark er i samme båd som resten af verden - både når vi taler global opvarmning og diabetes. I dag har 230.000 danskere diabetes. I 2025 vil der være dobbelt så mange. Det er en udvikling, der både kan og skal bremses.

Danmark har et helt unikt kendskab til diabetes gennem mange års forskning og produktion af insulin til diabetesbehandling. Nu er tiden inde til, at Danmark tager den gule førertrøje på i kampen mod diabetes på verdensplan. Vi har viden og erfaring til at blive foregangsland i en fælles kamp mod udviklingen - både nationalt og globalt.

Den kedelige kurve skal knækkes. Bill Clinton, tidligere præsident i USA, har formuleret diabetesudfordringen sådan: "Vi vil ikke blive tilgivet, hvis vi lader de næste generationer leve kortere og dårligere liv end deres forældre." 

Viljen til et gearskifte i diabetesindsatsen
I begyndelsen af april blev der på Diabetesforeningens store konference "Diabetestinget" set på fremtidens diabetesforebyggelse og -behandling. Mere end 300 eksperter og politikere drøftede, hvordan indsatsen mod diabetes kan få det nødvendige gennembrud inden for forebyggelse, tidlig opsporing, udbredelse af de bedste behandlingsmetoder og forskning.

Det var tydeligt, at viljen til et gearskifte i diabetesindsatsen var til stede. Vi kan gøre det bedre, og med evnerne følger forpligtelserne.

Danmark har ofte påtaget sig en international førerposition, når det gælder udbredelse af menneskerettigheder og demokrati. Og vores vedholdende fokus på klimaforandringerne kulminerer med FN's klimatopmøde i København i 2009.

Diabetestopmøde i 2012 
Jeg mener, at vi som et af verdens rigeste og mest diabeteskyndige samfund har potentialet til at blive en international rollemodel inden for behandling af diabetes og ikke mindst forebyggelsen af en global diabetesepidemi.

Jeg foreslår derfor, at sundhedsministeren tager initiativ til at formulere en lige så overbevisende global ambition på diabetesområdet som den, statsministeren, klimaministeren og miljøministeren har demonstreret på klimaområdet: et internationalt topmøde om diabetesbekæmpelse i 2012, hvor alle centrale aktører bliver enige om en global diabetesmålsætning.

Vi har en forpligtelse.

Forrige artikel Hvordan lukker vi hullet i sundhedssystemet? Næste artikel Holder regeringen, hvad den har lovet? Holder regeringen, hvad den har lovet?
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.